Nøddesmåkager

Lækre sprøde nøddekager, som ikke tager mere end 5 minutter at bikse sammen, 10 minutter i ovnen, også har man en lækker portion småkager. De er virkelig nemme og ikke mindst så lækre! Derudover skal man ikke bruge mange ingredienser ? win-win. Disse kager kan sagtens spises året rundt, men jeg synes de hører sig specielt godt til jul. Nødder fungerer bare godt i december måned. Min mor har ofte lavet nogle ret lækre nøddekager i december, så derfor har jeg prøvet at lave en lidt sundere udgave end den hun plejer at lave, og jeg synes disse smager lige så godt. Denne udgave er både uden smør, mel og sukker, som i stedet er blevet erstattet af forskellige 'anderledes' slags mel som mandelmel, derudover bruger jeg sukrin i stedet for sukker. OPSKRIFT 8-10 stk. Ingredienser 40g smeltet kokosolie 40g sukrin gold 70g nøddemel ¼ tsk. Bagepulver Lidt salt 40g hakket ristet nødder 10g havregryn   Fremgangsmåde
  1. Jeg brugte en blanding af mandler og hasselnødder, som jeg ovnristede i 10 minutters tid, efterfølgende hakkes de lidt groft.
  2. I en skål kommes nøddemel (her brugte jeg en blanding af hasselnøddemel og mandelmel), bagepulver, salt, sukrin gold samt den smeltet koksolie.
  3. Tilføj de hakket nødder og bland sammen.
  4. Form til 8-10 småkager (tryk dem lidt flade), kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem ved 180 grader i 10 minutter.
  5. Lad dem efterfølgende køle af først på bageplade så bliver de dejlig sprøde. Bliv endelig ikke nervøs når I tager dem ud af ovnen og de er 'flydende'. De skal bare køle helt af, så bliver de lækre sprøde. Stil dem eventuelt udenfor.