Kødboller i karrysauce med broccoli og svampe

Lækre kødboller i en spicy karrysauce med grøntsager som broccoli, champignons og forårsløg. Her får I en utrolig nem og lækker lille hverdagsret, som jeg er sikker på, de fleste vil synes om. Skal I servere retten til børn, eller bare folk som ikke er så gode til stærk mad, så hold lige lidt igen med karrypastaen.

SPICY KARRYSAUCE MED KØDBOLLER OG BROCCOLI

Selvom jeg elsker at bruge tid i mit køkken, så er jeg samtidig tilhænger af de nemme retter, som kan bikses sammen på under en halv time, for indimellem skal det bare gå hurtigt. Denne ret tager som sagt ikke lang tid at lave, og hvis I virkelig vil være på forkant, kan I lave farsen dagen i forvejen, så kødbollerne barer skal formes og steges. OPSKRIFT 2-3 pers. Ingredienser 400g hakket kyllingekød 5% 2 gulerødder 2 fed hvidløg 2 løg 1 spsk. paprika Salt og peber   Sauce 200g broccoli 10 store svampe 2 rødløg 2 forårsløg 1-2 dåser kokosmælk light 2 tsk. rød karrypasta Salt og peber   Fremgangsmåde
  1. Start med at lave kødbollerne. Kom det hakket kød i en skål sammen med revet gulerødder, revet løg og revet hvidløg og rør det godt sammen med salt og peber. Stil gerne farsen på køle en halv times tid.
  2. Form farsen til små kødboller og steg dem på en pande i lidt olie i 10-12 minutter. Sørg for at de får farve på alle sider. Mens kødbollerne steger, kan I forberede saucen og grøntsagerne.
  3. Broccoli skæres i små buketter, svampene i skiver, forårsløg i mindre tern og rødløg i tynde både.
  4. Tag de stegte kødboller af panden og steg svampe og de 2 slags løg i olie i 5 minutter. Tilføj broccoli, karrypasta, kokosmælk og kødboller og lad retten simre 5 minutter.
  5. Server retten med almindelig ris eller blomkålsris.