Mandelsmør

Jeg bruger ofte nøddesmør, i alle afskygninger, i mange af mine opskrifter, specielt de søde sundere lækkerier, her giver nøddesmør altid en fantastisk smag. Her på bloggen ligger allerede en opskrift på hasselnøddesmør, men nu får I også opskriften på en lækker cremet mandelsmør. Opskrifterne er faktisk meget lig den anden, da det bare er nødderne som er skiftet ud. Jeg har også forskellige opskrifter hvori mandelsmør indgår som eksempelvis disse saltet karamel/mandelbar og i disse mandel/chokolade bidder. Nøddesmør er en fantastisk ting og fungerer som sagt rigtig godt i både opskrifter, men også præcis som det er ovenpå grød, pandekager eller lignende. OPSKRIFT Ingredienser 300g mandler 1,5 spsk. honning eller EASIS multisød 1 knivspids salt   Fremgangsmåde
  1. Kom mandlerne på en bageplade med bagepapir og bag nødderne ved 160 grader i 15-20 minutter.
  2. Lad nødderne køle af 10-15 minutter.
  3. Derefter kommer I mandlerne i en foodprocessor, hvor de blendes 6-8 minutters tid indtil nødderne er blevet til smør. Først bliver det til mel, men med lidt tålmodighed skal det nok blive til nøddesmør.
  4. Når mandlerne er blevet til smør tilføjes sødemiddel eller honning og salt.
  5. Smag smørret til og kom det på et glas og i køleskabet eller køkkenskabet, hvor det sagtens kan holde sig i flere uger.