Juleboller med chokolade, kardemomme og appelsin

Findes der noget hyggeligere end at sidde indenfor i varmen, mens blæsten buldrer afsted udenfor, med en varm kop et eller andet samt en nybagt boller, nej vel? Så nu hvor vi er i december, er det jo tid til at hygge inden døre og hvorfor så ikke bage en stor portion hjemmebagte boller. Får I ikke spist dem alle, kan I sagtens fryse dem ned.

JULEBOLLER MED APPELSIN OG CHOKOLADE

Lækre bløde juleboller uden tilsat sukker og uden smør, men med en masse smag i og den lækreste konsistens. Juleboller er et must i december. De kan variere i det uendelige, og man kan smage dem til med de kombinationer, som man selv foretrækker. Dog synes jeg at smagsgivere som kanel, kardemomme, chokolade og appelsin er ideelle til jul. Disse skønne juleboller har jeg smagt til med lidt vanilje, kardemomme (det giver altid en helt fantastisk smag og ikke mindst duft i hele huset) samt lidt appelsin og en god mørk chokolade. Er I vilde med appelsinsmagen, så kan I sagtens bytte 1 dl mælk ud med 1 dl appelsinsaft, det tror jeg kunne smage ret godt, men man skal nok være vild med appelsinsmag i bagværk. På bloggen ligger i forvejen 2 forskellige juleboller med henholdsvis chokolade og marcipan og med  rosiner og kanel. OPSKRIFT 12 stk. Ingredienser 50g gær 2,5 dl mælk 2 æg 3 spsk. creme fraiche (80g) 400g hvedemel 180g grahamsmel 40g perfect fit 1 tsk. kardemomme 1 tsk. vanilje Knivspids salt 85g mørk chokoladeknapper Revet appelsinskal fra 1 appelsin   Øvrigt Multisød eller perlesukker Hakket hasselnødder   Fremgangsmåde
  1. Start med at komme chokoladeknapperne, eller hak en pladechokolade, og kom dem i fryseren.
  2. Kom den kolde mælk i en skål og udblød gæren deri. Riv appelsinskallen på et rivejern og kom det i skålen sammen med æg, creme fraiche, kardemomme, vanilje, salt og rør det sammen.
  3. Kom hvedemel, grahamsmel og perfect fit i skålen og kør dejen på køkkenmaskinen i 10 minutter eller til dejen slipper siderne.
  4. Kom de iskolde chokoladeknapper i dejen og kør den yderligere 1 minut på maskinen, så chokoladen bliver blandet godt ind i dejen. Men endelig ikke for længe, for så begynder chokoladen af smelte, derfor I skal komme den på frost først. Er I vilde med hasselnødder, kan I her tilføje lidt hakket hasselnødder i dejen.
  5. Kom dejen i en oliesmurt skål, kom film og et viskestykke over dejen og stil den til hævning 1 time.
  6. Del dejen i 12 lige store stykker, form bollerne og kom dem i en bradepande. Kom igen film og et viskestykke over bradepanden og lad dem hæve 30 min.
  7. Pensl bollerne med et sammenpisket æg og top med multisød eller lidt perlesukker og hakket hasselnødder. Bag bollerne i en 200 grader forvarm ovn i 15 minutter. Lad dem køle lidt af på en rist og nyd.