Halve hasselback kartofler med hvidløg og rosmarin

Hasselback kartofler er en ganske ægte 80'er eller 90'er klassikere, som jeg ikke har fået i virkelig mange år. Dog fik jeg forleden lyst til dem igen og tænkte, jeg da måtte prøve at lave dem.

HASSELBACK KARTOFLER MED ROSMARIN OG HVIDLØG

Disse hasselback kartofler er en anelse anderledes end de traditionelle, da jeg halverede dem og ikke lavede dem hele, som man normalt gør. Har I lyst til dem hele, så lader I bare vær med at halvere dem. Kartoflerne er smagt til med en god sjat olie, havsalt, hvidløg og rosmarin og har fået en god halv time i ovnen, så de er blevet rigtig sprøde - sådan foretrækker jeg dem. OPSKRIFT Ingredienser 8 hele kartofler 1 spsk. olie 3-4 fed hvidløg 1 håndfuld frisk rosmarin Salt og peber   Fremgangsmåde
  1. Halver kartoflerne på langs, placer dem på en plade med fladen nedad og skær tynde skiver i alle kartoflerne.
  2. Hæld en god portion olie ud på alle kartoflerne, top dem med salt og tilføj lidt frisk rosmarin og hele maste hvidløgsfed på pladen.
  3. Kom pladen i en 210 grader forvarm ovn i 25-30 minutter til kartoflerne er blevet godt brune og sprøde. Velbekomme.