Svinemørbrad fyldt med ost, hvidløg og persille

Fyldt mørbrad med en skøn krydrede smøreost. Svinemørbrad har altid været en favorit hos mig, dog laver jeg det ikke så ofte mere, som jeg engang gjorde. Da jeg begyndte at lave mere seriøse retter, for omkring 10 år siden, så var svinemørbrad noget jeg ofte tyede til, da det var nemt og lækkert.

MØRBRAD MED OST OG PERSILLE

Dengang stegte jeg den ofte bare som den var, men jeg har med årene fundet ud af hvor lækkert det er lige at fylde den med lidt ost og andre lækkerier. Denne mørbrad er fyldt med en virkelig nem ostemasse lavet på persille, hvidløg og smøreost. Derudover har jeg svøbt mørbraden ind i serranoskinke, men I kan sagtens bruge bacon, hvis I foretrækker det. OPSKRIFT 2-3 pers. Ingredienser 1 svinemørbrad 100g neutral smøreost light 1 fed hvidløg 1 håndfuld frisk persille 6 skiver serranoskinke Salt og peber   Fremgangsmåde
  1. Rør smøreost sammen med revet hvidløg, fintsnittet persille samt en god portion salt og peber.
  2. Svinemørbraden pudses for fedt og sener og skæres på langs. Fyld mørbraden med jeres smøreoste-blanding og luk den lidt sammen med fingrene.
  3. Svøb serranoskinken rundt om mørbraden og brun den af på en meget varm pande.
  4. Kom mørbraden i et fad og i en 200 grader forvarm ovn i ca. 14 minutter. Lad den ligger 5 minutter på spækbrættet.
  5. Skær mørbraden i skiver og server med en let salat og ovnbagte kartofler.