Bounty overnight grød

Jeg elsker morgenmad! Den bedste måde at starte dagen på er uden tvivl med en god lækker gang morgenmad. Heldigvis kan morgenmad jo være mange ting, men en god portion grød - helst kold - slår det meste. Måske ikke lige en lun surdejsbolle med smør og ost, men så kommer grøden lige efter.

KOLD GRØD MED KOKOS OG CHOKOLADE

De senere år er jeg blevet utrolig glad for grød, og jeg er begyndt at eksperimentere med smagsnuancerne. Det kan variere i det uendelige og denne gang har jeg lavet en slags bounty grød, som består af både en hvid og en kakaogrød, som er tommet med kokos, chokolade og lidt kokosmælk. Det smager helt fantastisk. Lignende kolde grødopskrifter: banangrød, snickersgrød, kakaogrød, græskargrød, kakaochiagrød, kirsebærgrød, vaniljegrød, bærgrød og risalamande grød, OPSKRIFT 1 port. Ingredienser 30g grovvalsede havregryn 20g chiafrø 5g kokosmel 110g kokosmælk (gerne light) 40g vand, mælk eller kokosvand 10-15 dråber flydende sødemiddel Lidt vanilje 5g kakaopulver   Fremgangsmåde
  1. Aftenen før røres havregryn, chiafrø, kokosmel, kokosmælk, vand, vanilje og flydende sødemiddel godt sammen og stilles på køl til næste morgen.
  2. Dagen efter røres grøden igennem og er den blevet for tyk, rør I lidt ekstra væske i.
  3. Derefter kommes 1/3 del af den færdige grød i en anden skål og røres sammen med kakaopulver.
  4. Kom den lyse grød i en skål, top med kakaogrøden, kokosflager, lidt kokosmælk, chokoladeknapper og nyd.