Madplan uge 49

Vi er for alvor gået godt i gang med december måned, og det er med at nyde tiden så længe den varer, for jeg synes godt nok december plejer at gå alt alt for hurtigt. Nå men selvom det er december og 'jul', så skal I stadig have en helt almindelig madplan til den næste uge. Madplanen består blandt andet af chicken satay, fyldte søde kartofler, bagte kyllingelår, laks og mange andre skønne retter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration til jeres aftensmad.

MADPLAN 49

Mandag: Cremet pasta med kylling, svampe og spinat Tirsdag: Kylling satay salat med peanutbutter Onsdag: Fyldte søde kartofler Torsdag: Pizza lavet på søde kartofler og blomkål Fredag: Bagte kyllingelår med kartoffelsalat Lørdag: Laks med asparges, forårsløg og agurkedressing Søndag: Laksesalat på flute Mandag står den på en cremet pastaret med kylling, svampe og spinat. Køber I en ekstra portion kylling om mandagen, kan I bruge den resterende del om tirsdagen på at lave kylling satay salat med peanutbutterdip. Onsdag kan I lave en stor portion stegt oksekød med lidt blandet krydderier samt købe et par ekstra søde kartofler. Onsdag kan I så lave fyldte søde kartofler og resterne af kartoflerne og kødet, kan I bruge på at lave pizza om torsdagen. Fredag står den på bagte kyllingelår med kartoffelsalat. Lørdag kan I købe en stor portion laks og og servere stegte asparges og forårsløg samt servere en agurkedressing og flute til. Resterne af laksen kan I lave til laksesalat om søndagen og komme på det resterende flute.