Julegrød med mascarponecreme

Julen nærmer sig og det er tid til at spise en masse julemad. For mig består julemad ikke kun af and og flæskesteg juleaften, det er meget mere end det. Her har jeg lavet en lækker cremet julegrød, som jeg har toppet med en lækreste mascarponecreme.

KOLD MASCARPONECREME PÅ VARM GRØD

I disse kolde tider findes der ingen bedre måde at starte dagen på, end med en god portion varm grød. Hvis man tilmed topper den med en skefuld kold mascarponecreme, så er man sikker på at få en fantastisk start på dagen. Når den kolde creme stille og roligt smelter over den lune grød, bliver den endnu mere cremet og lækker - grøden kan absolut kun anbefales. Min grød toppede jeg med granatæble, friske figner og tørret dadler. OPSKRIFT 2 pers. Ingredienser Grød 100g grovvalsede havregryn 2dl mælk 3dl vand 2 æg eller 90g æggehvider (kan undlades) 1 tsk. vaniljepasta eller vaniljepulver Lidt salt   Mascarponecreme 120g mascarpone 1/2dl cremefine 19% 10-15g florsød eller flormelis Lidt vanilje   Fremgangsmåde
  1. Start med at lave cremen ved at piske mascarpone, cremefine, florsød og vanilje til en let skum og stil på køl til grøden er færdig.
  2. Kom havregryn, salt, vand og mælk i en gryde og lad grøden simre 3-4 minutter ved middelvarme. Er I som jeg ret glad for en sød grød, så kan I altid tilføje lidt flydende sødemiddel eller sukker.
  3. Tilføj ægget og rør det godt ud i grøden.
  4. Kom grøden i en skål, top med mascarponecreme, granatæble, friske figner og et par tørret dadler.