Koldhævede æltefrie surdejsboller med sesamfrø og havregryn

Har man ikke en røremaskine, men er man vild med hjemmebagte surdejsboller, så er det skønt med opskrifter, hvor dejen ikke skal æltes, men bare røres sammen. Så her får I endnu en opskrift på æltefrie surdejsboller.

SURDEJSBOLLER MED FRØ OG GRYN

Surdejsboller er bare lækre og er en fantastisk start på dagen. Derfor skal man ikke snyde sig selv for at starte sine morgener på den måde - bare indimellem. I kan evt. bage en stor portion surdejsboller og smide nogle af dem i fryseren, så skal de bare en tur i ovnen, inden de kan nydes. Bollerne holder sig i en frysepose på køkkenbordet et par dage. I forvejen ligger der en del opskrifter på surdejsboller, også æltefrie surdejsboller, på bloggen. Her kommer endnu en opskrift, denne gang med havregryn og sesamfrø - en lækker kombination. Lignende opskrifter: Æltefrie ciabattaboller, ærtefrie ciabattabrød, surdejsboller, æltefrie surdejsboller og surdejsboller med græskarkerner. OPSKRIFT 9 stk. Ingredienser 400g vand 100g surdej 3g gær 100g fuldkorns ølandshvedemel 350g hvedemel 50g havregryn 50g sesamfrø 12g salt 1 spsk. honning   Fremgangsmåde
  1. Udblød surdej og gær i koldt vand. Tilføj fuldkornsmel, hvedemel, havregryn, sesamfrø, honning og salt og rør det sammen med en grydeske i ca. 1 minut.
  2. Kom dejen i en oliesmurt skål med låg, eller kom film over, lad dejen stå på køkkenbordet i 1 time (har I tid kan I folde den et par gange, men det er ikke nødvendigt). Stil efterfølgende dejen i køleskabet i 12-16 timer.
  3. Tænd ovnen på det højeste og lad både ovn og en bageplade blive brandende varm.
  4. Kom mel på bordet, hæld dejen ud og fold den 1 gang på alle fire siden, så den bliver spændt op. Strø havregryn og sesamfrø på dejen, del den i 9 stykker. Vær forsigtig så I ikke får ødelagt luftboblerne i dejen.
  5. Kom bollerne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 220 grader i 10 minutter og 4 minutter på 270 grader. Lad dem køle lidt af og nyd.