Påskeæg med nougat krokant - uden tilsat sukker

Påsken står for døren og det betyder PÅSKEÆG! Ej jeg er ret vild med påskeæg, ja egentlig er jeg bare ret vild med alt sødt og specielt hvis der er inkorporeret chokolade deri, så er det en klar vinder for mig. Så påsken er egentlig bare en undskyldning for at lave og spise chokoladepåskeæg. Jeg er fan!

FYLDTE PÅSKEÆG

Disse påskeæg er lavet i samarbejde med EASIS og er dermed uden tilsat sukker. Æggene består af en kerne 'nougatmasse', som jeg har lavet på smørepålæg og chokolade. Massen er vendt med en slags krokant, som jeg har lavet på gold og hasselnødder. Derudover er der marcipan rundt om nougatmassen, som efterfølgende er vendt i smeltet chokolade. Jeg vil lige påpege, at I sagtens kan skifte Easis produkter ud og i stedet for smørepålæg bruge nutella, i stedet for gold, kan I bruge sukker eller farin, og så kan I altid bruge almindelig marcipan. Alt i alt er det nogle virkelig lækre påskeæg, om I bruger EASIS produkter eller ej. OPSKRIFT 10 stk. Ingredienser Fyld 150g smørepålæg 50g mørk eller mælke chokolade 3 spsk. Easis gold 50g hasselnødder 200g marcipan 150 smeltet chokolade   Fremgangsmåde
  1. Start med at lave krokant, ved at komme gold på en middelvarm pande. Når 'sukkeret' er smeltet, kommer i nødderne på panden og lader dem stege med nogle minutter. Sørg for at vende nødderne hele tiden, så de bliver godt dækket af den smeltet sukker.
  2. Kom nødderne på et stykke bagepapir og lad massen køle helt af.
  3. Smelt smørepålæg og de 50g chokolade i en gryde ved middelvarme. I kan også smelte det over vandbad eller i mikroovnen. Hak jeres krokant og vend det i chokolademassen. Kom film over massen og stil på køl nogle timer.
  4. Del nougatmassen i 10 og form dem aflange. Tag et stykke marcipan, mas det fladt og kom et nougat stykke deri. Form marcipanen rundt om nougaten og form til et påskeæg. I kan sagtens undvære marcipanen og bare forme nougatmassen til påskeæg.
  5. Smelt de 150g chokolade og vend æggene deri. Kom dem på et stykke bagepapir, top med lidt hakket nødder og lad chokoladen stivne.