Havregryns/mandelbidder

Lækre små havregrynsbidder med både mandelsmør og mandelmel, toppet med en god mørk chokolade og lidt flagesalt - en fantastisk kombination. Men pas på, de er svært vanedannende.

CHOKOLADE, MANDLER OG HAVREGRYN

Ofte bruger jeg peanutbutter i mange af min opskrifter, men nu havde jeg et glas med mandelsmør stående, så tænkte det kunne være sjovt at eksperimentere lidt med den. Disse små bidder blev utrolig lækre, så bryder I jer ikke om peanutbutter, skulle I prøve disse, ja det synes jeg også I skal gøre, selvom I godt kan lide peanutbutter. De fungerer perfekt som en snack i løbet af dagen, eller om aftenen, når man har lyst til lidt lækkert. I kan sagtens bytte både mandelmel og mandelsmør ud med cashewsmør og blendet cashews (mel), peanutbutter og blendet peanuts eller med pistacie eller andre nødder. Snack opskrifter: Snickers kugler, twix, bounty, snickers, saltet karamel/mandelbar, snickers bidder, proteinbar på sorte bønner, cashewkugler med kokos, peanuts/karamelsnitter, peanutbutter/cornflakes bidder, kokostoppe, cornflakestoppe og karamelsnitter. OPSKRIFT - 8 stk. Ingredienser 100g havregryn 40g mandelmel 80g mandelsmør 70g fibersirup Knivspids salt 100g mørk chokolade 1 tsk. kokosolie   Fremgangsmåde
  1. Bland havregryn, mandelsmør, mandelmel, fibersirup og salt godt sammen.
  2. Kom massen i en brødform på 12x22cm og stil på køl, mens I smelter chokoladen.
  3. Kom chokolade og kokosolie i en skål og smelt enten i mikroovnen eller over vandbad. Hæld den smeltet chokoladen over den afkølet masse og top med lidt flagesalt.
  4. Stil formen tilbage på køl til chokoladen er stivnet og skær i mindre stykker.