Madplan uge 44

I skal som sædvanlig have næste uges madplan, som denne gang blandt andet består af hakkebøffer med paprika kartoffelskiver og en sprød salat, cordon bleu med pommes og ærtemos, quesadillas, fyldte mexikanske peberfrugter og mange andre skønne retter. Jeg har prøvet at gøre brug af de samme kødudskæringer, grøntsager mm. flere af dagene, så tingene går igen og I dermed undgår for meget madspild.

Madplan uge 44

Mandag: Grøn spaghetti med kødboller Tirsdag: Vietnamesiske wraps med spicy kød og grøntsager Onsdag: Helstegt kylling med paprika kartofler og chili mayo Torsdag: Quesadillas Fredag: Hakkebøffer med stegt spidskål, brasede kartofler og fetadip Lørdag: Cordon bleu med pommes Søndag: Fyldte mexicanske peberfrugter Mandag kan I købe en stor portion hakket kylling (kan sagtens udskiftet med hakket oksekød, svinekød eller lignende). Af den ene del kan I lave grøn spaghetti med kødboller. Af den anden halvdel kan I tirsdag lave vietnamesiske wraps med spicy kød og grøntsager. Onsdag kan I lave en helstegt parmesankylling eller butterfly kylling, hvortil I kan servere paprika kartofler og chilimayo samt en sprød kålsalat med æbler + creme fraiche dressing. Resterne af kyllingen kan I bruge om torsdagen til at lave quesadillas. Fredag står den på hakkebøffer med stegt spidskål, brasede kartofler og fetadip - har I grøntsager tilbage fra de andre dage, kan I hurtigt bikse en nem salat sammen, som I kan servere til. Lørdag står den på cordon bleu med pommes frittes og måske en ærtemos. Hvis I fredag køber en ekstra portion hakket oksekød, kan I bruge resten om søndagen til at lave fyldte mexicanske peberfrugter.