Krydrede kyllingelår i ovnen

Krydrede kyllingelår med en skøn og nem dressing, som er smagt til med hvidløg og persille - det fungerer upåklageligt til de krydrede kyllingelår.

KYLLING MED HVIDLØG PERSILLE

Kyllingelår er uden tvivl en utrolig nem gang aftensmad, hvor man kan servere alverdens til, som alt fra salater, pommes, hasselback kartofler, ovnbagte kartofler, forskellige dressinger og flute. Der er mange skønne kombinationer. Lårene skal bare krydres med lidt blandet krydderier og en tur i ovnen, ingredienserne til dressingen skal blendes sammen og så er der mad! OPSKRIFT 2-3 pers. Ingredienser Kylling 8 kyllingelår 1 spsk. paprika 1 tsk. røget paprika 1 tsk. hvidløgspulver 1 tsk. salt Lidt cayennepeber eller almindelig peber   Dressing 2 dl creme fraiche 1/2 fed hvidløg 1 håndfuld frisk persille Salt, peber og citronsaft efter smag   Fremgangsmåde
  1. Start med at blande alle krydderierne til kyllingen sammen og smør det ind i kyllingelårene. Stil dem på køl en times tid, hvis det er muligt.
  2. Kom kyllingerne i et fad og giv dem 35 minutter ved 200 grader varmluft.
  3. Lav dressingen ved at komme creme fraiche, revet hvidløg, frisk persille, salt, peber og citronsaft i en blender og blend til en lind masse. Smag til og stil på køl til I skal spise.
  4. Server dressingen med kyllingelårene.