Madplan uge 13

En madplan er ofte en ret god ide, da det kan være svært at finde på nye spændende retter, når man står i Brugsen onsdag eftermiddag kl.16. Der er sjældent hverken energi eller overskud til at finde på nye retter. De fleste af os en tendens til falde tilbage på de samme 7 retter uge efter uge. Derfor kan det være en god ide at lave sig en madplan, så man på forhånd ved, hvad man skal lave de forskellige dage og dermed, hvad man skal handle. Herunder får I en madplan for uge 13, som blandt andet består af Shepherds pie, wok med tigerrejer og grøntsager, kammuslinger med puré og ærter samt en masse andre skønne retter.

Madplan uge 13

Mandag: Pastasalat med kyllingefrikadeller Tirsdag: Shepherds Pie Onsdag: Pitabrød med tunsalat Torsdag: Wok med tigerrejer i østerssauce Fredag: Paneret tigerrejer i små pandekager Lørdag: Kammuslinger med puré Søndag: Steak salat med feta dressing Mandag kan I købe en stor portion hakket kyllingekød. Af den ene del kan I lave frikadeller, hvortil I kan servere pastasalat med bønner og ærter til. Af den anden del kød kan I lave Shepherds Pie. Onsdag kan I bage jeres egne pitabrød, som I kan fylde med tunsalat og lidt friske grøntsager. Torsdag kan I købe en stor portion tigerrejer, og af den ene del kan I lave en nem og lækker gang wok med tigerrejer, en masse grøntsager og østerssauce. Fredag kan I bruge den sidste del tigerrejer, som I kan panere (som i denne opskrift) og komme i små tortillas sammen med chilimayo, lidt kål, agurk og mango (lidt ala denne opskrift). Lørdag står den på kammuslinger med puré. Søndag kan I lave en lækker steak salat med stegte asparges, syltet rødløg, lidt blandet grøntsager samt en skøn feta dressing.