Kold kokos grød med jordbær og hindbær

Morgenmad er jo dagens vigtigste måltid, så derfor må man jo hellere få sig en smagfuld og fantastisk gang morgenmad, så det får I opskriften på her.

CHIAGRØD MED BÆR OG KOKOS

Lækker og ikke mindst nem gang grød, som kan forberedes dagen før, og som sagtens kan laves til flere dage ad gangen, så det er den perfekte hverdagsmorgenmad. Grøden består af chiafrø, havregryn og ikke mindst kokosmælk - og så er den toppet med friske bær og kokosmel. I kan dog toppe grøden med præcis de frugter, som I foretrækker. Jeg elsker grød - både kold og varm, men den kolde er bare en tand nemmere, specielt fordi den kan laves dagen i forvejen. På bloggen ligger et par lignende opskrifter: Kold kakaogrød, kirsebær chiagrød, bounty grød, snickersgrød, bircher mysli, bircher mysli med kakao og bær chiagrød. OPSKRIFT 1 port. Ingredienser 40g havregryn 30g chiafrø, 200g kokosmælk 100g vand eller mælk 1/2 tsk. vanilje 12-15 dråber Easis flydende sødemiddel   Fremgangsmåde
  1. Bland chiafrø, havregryn, kokosmælk, almindelig mælk eller vand, vanilje og lidt sødemiddel sammen i en skål. Kom låg på skålen og stil den på køl til næste dag.
  2. Næste morgen røres der i grøden og I kan evt. tilføje lidt ekstra væske, hvis grøden er for tyk.
  3. Kom grøden i en dyb tallerken, top med lidt kokosmælk, kokosmel og friske bær.