Kofta - krydrede fars på spyd

Kofta er en krydrede fars, lidt ala krydrede frikadeller, som er viklet om et spyd og enten stegt på en pande eller grillet på en gril. Det er en fars som er fyldt med krydderier og krydderurter og som smager helt forrygende.

MAD TIL HELE FAMILIEN

Til kofta smager det skønt med en god tabouleh salat, tzatziki og et god madbrød. Jeg lavede dem på oksekød, men I kan sagtens bruge hakket lammekød i stedet. Når nu I er i gang, så lav gerne en ekstra portion fars og steg den sidste del som små frikadeller på en pande, så er der til frokost eller en nem gang aftensmad den næste dag, eventuelt med pastasalat til. Jeg vil lige påpege, at jeg har tilføjet revet squash og gulerødder i min opskrift, men det plejer man ikke, så det kan sagtens undlades. OPSKRIFT - 3 port. Ingredienser 450g hakket oksekød eller lammekød 1 løg 2 fed hvidløg 1 æg 1 tsk. spidskommen 1 spsk. paprika 1 revet gulerødder 70g revet squash 2 spsk. hakket persille Lidt chiliflager, salt og peber   Fremgangsmåde
  1. Riv løg, hvidløg, gulerod og squash på et rivejern og kom det i en skål sammen med det hakket kød, æg, spidskommen, paprika, chili, salt og peber.
  2. Hak persille meget fint, rør det sammen med de andre ingredienser og kom farsen på køl en halv times tid.
  3. Del farsen i 6 dele, form dem ovale og kom dem på hvert sit spyd. I kan også stege dem først og komme dem på spyd bagefter.
  4. Find en pande frem, kom lidt olie på og steg spyddene. Sørg for at vende dem ofte, så de får farve på alle sider, de skal have en god stegeflade hele vejen rundt.
  5. Server med tzatziki, naanbrød, tabouleh salat og nyd.