Cornflakes bidder med karamel og hasselnødder

Har I fulgt med her på bloggen i noget tid, så ved I nok allerede, at jeg elsker alt slags snack med chokolade, nødder og karamel - så derfor får I her en super nem og lækker lille snack.

NEXT LEVEL CORNFLAKES TOPPE

Jeg fik ideen, da jeg skulle lave min opskrift på peanut karamel bar, da jeg havde lavet alt for meget karamel og det skulle jo bruges til noget. Da jeg samtidig have nogle cornflakes fr Easis stående kom ideen til disse cornflakes toppe deluxe. Bunden består af smeltet chokolade med cornflakes og lidt hakket hasselnødder. Derefter har jeg toppet med lidt store stykker hasselnødder, den hjemmelavet karamel og til sidst lidt mælkechokolade. Det er altså next level cornflakes toppe!! Jeg havde dem med hjem til min kusine og hver gang hun tog en bid, udbrød hun "Ej det er så lækkert". Så den er god nok, de smager fantastiske! OPSKRIFT 18 stk. Ingredienser Bund 130g mælkechokolade 45g ristet hakket hasselnødder 50g Easis cornflakes   Karamel 1/4 dåse kondenseret mælk 20g smør 20g sukker/brun farin Knivspids salt   Øvrigt 20g ristet hasselnødder 70g mælkechokolade   Fremgangsmåde
  1. Start med at lave karamellen ved at komme kondenseret mælk, smør, farin og salt i en gryde og lad det simre i 8-10 minutter. Husk at røre i gryden hele tiden. Tag karamellen af varmen og lad den køle af.
  2. Lav bunden med at smelte chokolade i mikroovnen eller over vandbad. Hak hasselnødderne fint, knust cornflakes og vend det i chokoladen.
  3. Kom små skefulde på et stykke bagepapir. Hak de 20g hasselnødder groft, kom dem ovenpå de små cornflakestoppe og stil dem på køl.
  4. Smelt de 70g mælkechokolade og lad det køle lidt af.
  5. Find cornflakestoppene frem, tilføj en smule af den afkølet karamel samt lidt af den smeltet chokolade. Stil dem tilbage på køl til chokoladen er stivnet og nyd!