Caesar pizza

Den sidste månedstid har caesar pizzaen floreret på de sociale medier, og nu blev det tid til at jeg skulle prøve at lave den. Jeg har taget udgangspunkt i min egen caesar salat opskrift.

PIZZA MED SALAT OG PARMESANOST

Pizzaen består af en kødbund som er lavet på hakket kylling og lidt krydderier, den toppes med hjertesalat som er vendt med den lækreste dressing. Dressingen består af mange af de samme ingredienser, som i den 'rigtige' caesar dressing, jeg har bare droppet alt olien, men den smager stadig forrygende. Til sidst er den toppet med parmesan. Pizzaen består af de samme elementer som i den klassiske salat, dog er kyllingestykkerne (som jeg godt ved ikke altid er med i salaten, men...) byttet ud med kyllingebunden. OPSKRIFT 2-3 pers. Ingredienser Kyllingebund 400g hakket kylling 3-7% 1 æg 20g parmesanost 1 spsk. hvidløgspulver Salt og peber   Dressing 150g creme fraiche 5% 1 stor ansjos 1 fed hvidløg 20g parmesanost 1-2 tsk citronsaft Salt og peber   Topping 2 hjertesalater   Fremgangsmåde
  1. Start med at lave bunden ved at røre hakket kyllingekød sammen med æg, revet parmesan, hvidløgspulver samt salt og peber. Kom det ud på et stykke bagepapir til en rund pizza på ca. 0,5 mm.
  2. Bag bunden i 20-25 minutter ved 220 grader. Lad efterfølgende bunden køle helt af.
  3. Lav dressingen ved at komme creme fraiche, ansjos, revet hvidlæg og parmesan, citronsaft og salt og peber i en blender og blend til en homogen masse - smag til.
  4. Lige inden servering skær I hjertesalaten i strimler, vender den med dressingen og kommer den ovenpå pizzabunden. Top med parmesanflager og chili.