Raw proteinbar lavet på sorte bønner

Jeg har forsøgt mig med nogle hjemmelavet proteinbarer. Jeg har altid proteinbar liggende i bilen, tasken, på arbejdet og selvfølgelig også herhjemme. Jeg synes de er rare at have ved hånden, hvis man er stresset og ikke lige har mulighed for at fikse noget rigtig mad.

HJEMMELAVET RAW PROTEINBAR

Selvom jeg har huset fyldt af proteinbarer, så er det jo altid sjovt at lave tingene selv, så derfor laver jeg indimellem mine egne proteinbar, som jeg kan fylde med præcis det, jeg foretrækker. Disse proteinbar er hovedsageligt lavet på sorte bønner og det fungerer utrolig godt. Derudover har jeg tilføjet proteinpulver, chiafrø, ristet hasselnødder samt poppede quinoa, som giver en sjov konsistens. Proteinbarerne smager fantastisk og har en lækker konfekt-agtig konsistens. De smager mest af kakao og hasselnødder som sammen passer helt forrygende. Dog kan I sagtens bytte hasselnødderne ud med mandler eller andre nødder, hvis I foretrækker det. Et lille fif er at riste nødderne i 15-20 minutter ved 160 grader før I kommer dem i massen, så smager de af meget mere. OPSKRIFT 8 stk. Ingredienser 200g kogte sorte bønner 70g dadler 3 spsk. kakaopulver 1 spsk. nøddesmør eller chokolademasse (som nutella) 35g havregryn 40g chokolade proteinpulver (kan undlades) 15g poppede quinoa eller lignende 10g chiafrø 40g ristet hasselnødder 10-20 dråber flydende sødemiddel 40g mørk chokolade 1 tsk. kokosolie   Fremgangsmåde
  1. Enten kan I bruge udblødte og kogte bønner fra dåse, ellers kan I udbløde og koge de sorte bønner selv.
  2. Når bønner er klargjort, kommes de i en foodprocessor sammen med dadler og blendes til en homogen masse.
  3. Tilføj sødemiddel, nøddesmør, proteinpulver, kakaopulver og havregryn og blend godt igennem.
  4. Hak hasselnødderne groft og vend dem i massen sammen med chiafrø og poppede quinoa.
  5. Kom bønnemassen i en form (12x18cm) og mas den godt sammen. Smelt chokolade og kokosolie, hæld det over kagen og top med lidt hakket hasselnødder. Stil den på køl i minimum 1 time og skær i passende stykker.