Et ærligt indlæg

Jeg tænker det er på tiden at komme med en lille status på min hjernerystelse, træning, vægttab osv. Som nogen af jer nok ved, så fik jeg en hjernerystelse for små 4 måneder siden, I kan læse om den her og her. Dette har resulteret i at min kandidat er udskudt 1 år, min træning er nærmest ikke-eksisterende og mit vægttab går ikke ret godt. Jeg bryder mig egentlig ikke om at fortælle det her, men tænker at det ikke holder, hvis jeg kun fortæller jer når tingene går godt. Jeg tror det er vigtig at fortælle, når man støder ind i problemer og når tingene ikke går som ønsket. De sidste små 4 måneder har jeg været ret inaktiv, ikke med min gode vilje, men fordi mit hoved ikke har haft det så godt. Det går dog fremad, specielt efter jeg har udskudt specialet, men det går stadig langsomt og jeg har stadig symptomer hver dag. Disse symptomer gør at jeg ikke kan træne, i hvert fald ikke som jeg gerne vil. Jeg kan ikke hoppe, løbe, steppe osv. heller ej løfte alt for tungt. I starten prøvede jeg at træne lidt, men det var meget lidt jeg kunne og måtte hurtigt smutte hjem igen. Efter nogle gange hvor jeg decideret fik det dårligt efter træningen, holdte jeg mig helt væk, men jeg er så småt gået i gang igen. Efter nogle måneder med ingen bevægelse har jeg desværre taget 5 kilo på og det er bare ikke ok. Jeg har det ret svært med, at jeg har taget på og alligevel har jeg svært ved at tage mig sammen. Jeg synes 5 kilo lyder meget voldsomt på 4 måneder, men på den anden siden har jeg tidligere formået at tage 13 kilo på på 10 dagen, så... Men om det er voldsomt eller ej er lidt svært at vide. Når jeg fortæller det til folk, er det meget forskellige reaktioner jeg får, nogen siger "Hold da op hvor voldsomt", andre siger "Hvad havde du regnet med?", "Det er da ikke så slemt" osv osv. Så ved ikke helt om det er normalt eller voldsomt. Jeg kan godt leve med at have taget 2-3 kilo på, det tror jeg trods alt er svært at undgå, men 5 kilo synes jeg er meget, og taget i betragtning af at vægten hele tiden stiger lidt, så... Men 5 kilo lyder af meget, og jeg kan godt forstå, hvis I tror jeg bare har ligget på sofaen i 4 måneder og kørt chokolade ind non-stop, men det har jeg ikke. Alt i alt har jeg stadig levet nogenlunde sundt, men fokusset har desværre bare ikke været der 100 procent, hvilket nok er nødvendigt, hvis jeg ikke skal tage på. Jeg er trods alt gået fra at forbrænde mellem 2800-3400 kcal om dagen til 1500-1800 kcal, så jeg har ikke mange kalorier at 'lege' med. Synes egentlig jeg har klaret det med kosten ok. Hvis hjernerystelsen havde sket 3 måneder tidligere, tror jeg det  havde gået helt galt. Jeg havde trods alt fået nogenlunde styr på min overspisning og fået mere kontrol over min kost inden min hjernerystelse, og det tror jeg redder mig lidt, men at jeg har taget på, synes jeg stadig ikke ok. Nu har jeg besluttet, at jeg bliver nødt til at tage mig lidt mere sammen og finde motivationen tilbage for den er 100% forduftet. Jeg er blevet halvdoven og jeg gider slet ikke træne, for det er godt nok blevet kedeligt. Samtidig er jeg hele tiden bange for, at jeg presser mig selv for meget eller bare gør noget forkert og dermed gør situationen værre. Men jeg synes, at jeg efterhånden har fået en god forståelse for, hvad min krop kan og ikke kan klare, og jeg sørger for hele tiden at lytte til kroppen og ikke anstrenge mig. Så lidt stille træning hver dag tror jeg kun gør mig godt. De sidste 2 uger er jeg begyndt at tage mig lidt sammen og har været i fitness 2-4 gange om ugen og det er gået rigtig godt. Jeg har kunne cykle 20-30 minutter og styrketrænet efterfølgende 20-25 minutter uden at blive dårlig. Indimellem har jeg kunne mærke en lille trykken i panden, men den er forsvundet hurtigt igen og når jeg er kommet hjem efter træningen, har jeg det på sammen måde, som da jeg tog afsted. Så synes jeg kan konkludere, at jeg godt kan træne, så længe jeg tager det stille og roligt og ikke presser mig selv. Så nu har jeg 'aftalt' med mig selv, at jeg skal i fitness lidt oftere, tænker 4-6 gange om ugen sagtens kan lade sig gøre. Det er jo ikke fordi det er hård træning jeg har kørende, i princippet er det det sammen som hvis jeg gik en halv times tid, mit hoved har det bare bedre når jeg cykler, end når jeg går. Men jeg har virkelig svært ved at komme afsted, må jeg indrømme, og det irriterer mig grænseløst. Jeg har egentlig overvejet, at melde mig på de træningshold jeg plejer at tage på, men så bare lade vær med at tage på selve holdet, jeg nøjes bare med at tilmelde mig. Så ville jeg være nødsaget til at tage afsted, for hvis jeg ikke gør det, så får jeg en bøde og det er virkelig irriterende penge :) Men det er måske lidt åndssvagt! De sidste par år har jeg virkelig elsket at træne, og så længe jeg havde mit program fra min træner, og jeg vidste jeg også skulle på hold, så var det ingen sag at komme afsted, tværtimod, men nu :( Jesus Christ. Det er SÅ KEDELIGT at træne alene på maskinerne, jeg fatter simpelthen ikke dem som gør det flere gange om ugen. Jeg savner så meget at komme på hold, for det er bare hundrede gange sjovere, men jeg må holde mig til lidt cykling, lidt let styrketræning også vil jeg i denne uge prøve at tage på nogle 'stram op'-hold, det tror jeg godt, jeg lige kan klare. Det er halvanden måned siden jeg sidst prøvede 'stram op' og selvom det gik fint, så fik jeg det ikke så godt senere på dagen, men som sagt er det lang tid siden, så tænker det er på tide at få afprøvet det igen. Heldigvis har 2 af mine yndlingsinstruktører 'stram op'-hold de næste par uge, så det skal nok blive fedt! Jeg glæder mig allerede :) Jeg kan fornemme, at jo mere jeg kommer afsted i fitnesscentret jo gladere bliver jeg. Selvom jeg indimellem godt kan blive irriteret over, at jeg ikke kan træne 'ordenligt', så får jeg det psykisk bedre af at træne lidt, end bare at ligge hjemme på sofaen og have ondt af mig selv, for det er jeg faktisk blevet utrolig god til, det er en egenskab jeg virkelig har fået udviklet i løbet af de sidste 4 måneder :)