Lun kartoffelsalat med ærter, radiser og frisk dild

En nem lun kartoffelsalat som passer perfekt til de lyse grillaftener. Salaten passer godt til et stykke grillet kylling, en hakkebøf eller hvad I ellers foretrækker at grille. Salaten består af kogte kartofler, som er lune, dog vil jeg mene man sagtens kan lave salaten af kolde kartofler, hvis I nu har noget tilbage fra dagen før. Udover kartofler er der radiser, dild, ærter og bønner i salaten og så en god slat olie. Det er en virkelig nem og lækker ret hurtigt at bikse sammen og så er den jo tilmed ret pæn. Jeg er vild med farverne, det skriger bare sommer I min verden. Kartoffelsalat kan jo laves på et utal af måder, ofte er kartoflerne rørt rundt i en creme fraise dressing af en slags, men en kartoffelsalat bare bestående af kartofler, et par grøntsager og lidt god olie holder. OPSKRIFT 3-4 personer Ingredienser 500g nye kartofler 100g edamame bønner 80g ærter 2 håndfuld frisk dild 1 spsk. Koldpresset rapsolie 15-20 dråber citronsaft Salt og peber   Fremgangsmåde
  1. Som det første skal kartoflerne koges. Kom kartoflerne i en gryde med vand, så de lige akkurat bliver dækket og kom godt med salt i vandet. Lad kartoflerne koge møre (tager ca. 20-25 minutter), hæld vandet fra og lade dem køle lidt af.
  2. Halver kartoflerne, skær radiserne i tynde skiver, hak den friske dild groft og bland det hele sammen. Tilføj ærter og edamame bønner, olie, salt og peber.
  3. Det hele blandet rigtig godt sammen og smages til.