Proteinrig snickersgrød med chokolade og peanuts

Denne grød minder en smule om snickers... eller den består i hvert fald af flere snickers-elementer som chokolade og peanuts. Grøden er virkelig lækker og en perfekt måde at starte dagen på.

CHOKOLADE, PEANUTBUTTER OG PEANUTS

Jeg elsker grød - både kold og varm - men specielt i de varme måneder er det skønt at starte dagen med en god portion velsmagende koldgrød. Jeg foretrækker den med kakaopulver, men kan også sagtens spise den uden - generelt er jeg bare en sucker for alt med chokolade og kakao. Nå men denne grød har det hele - både det søde og det salte - og alle elementerne spiller bare virkelig godt sammen. Derudover mætter grøden ret godt. OPSKRIFT Ingredienser Grød 40g havregryn 20g chiafrø 1,5 dl mælk 1-2 spsk. kakaopulver 20g chokolade proteinpulver En sjat flydende sødemiddel Evt. peanutbutter   Topping 20-25g mørk chokolade 10g peanutbutter 10-15g saltet peanuts   Fremgangsmåde
  1. Havregryn, chiafrø, sødemiddel, kakaopulver, proteinpulver, peanutbutter og mælk blandes godt sammen og stilles på køl til næste morgen.
  2. Den efterfølgende morgen røres grøden lidt rundt, smages til med sødemiddel og hældes i en skål.
  3. Den mørke chokolade smeltet i mikroovnen og hældes over den kolde grød. Lav lidt striber med peanutbutter, top med peanuts og stil grøden på frost 2-3 minutter til chokoladen er stivnet. Nyd!