Cæsar salat - den lækreste salat med rugbrødscroutoner og kalorielet dressing

For et par uger siden forsøgte jeg mig med en lidt sundere version af den klassiske og ikke mindst lækre ceasar salad. Det er virkelig en fantastisk salat, så jeg var lidt i tvivl om den stadig ville være lækker med nogle små justeringer, men jeg kan fortælle at den stadig smager helt forrygende. Jeg har prøvet at lave dressingen lidt sundere, men for at få den korrekte smag kræver det lidt fedme, så den er ikke helt fedtfattig, men man kan jo nøjes med lidt eller blande den op med lidt vand så den bliver fortyndet. OPSKRIFT 3-4 personer Ingredienser 4 kyllingefileter 1 pakke serranoskinke 2 skiver rugbrød 2 stk. romainesalat 100g spidskål   Dressing 5 spsk. fromage fraiche 4 ansjoser 1 stort fed hvidløg 1 tsk. olie 1 spsk. citronsaft 2 spsk. revet parmesanost Peber og evt. lidt salt   Fremgangsmåde
  1. Strø salt og peber på kyllingefileterne og steg dem på en pande 5-6 minutter på hver siden. Lad dem hvile 5 minutter, inden I skær dem i skiver.
  2. Rugbrødet skæres i tern, vendes i lidt olie og salt og kommes på en bradepande sammen med parmaskinken. Kom bradepanden i ovnen i 6-7 minutter og begge dele skulle gerne være færdige. Ellers kan I stege serranoskinken på en pande.
  3. Skær romainesalat og spidskål ud.
  4. I en blender kommes ansjoser, fromage fraiche, olie, revet hvidløg, citronsaft og parmesan. Det hele blendes rigtig godt igennem. Smag dressingen til med lidt peber og eventuelt lidt salt.
  5. Vend lidt dressing i salaten, placer det på tallerkenerne og top med kylling, serranoskinke, rugbrødscroutoner samt lidt dressing og parmesanost.