Kanelkage med en dadel/kaffe glasur

Her kommer opskriften på en lækker svampet kanelkage som er uden både sukker og smør og derudover er den også glutenfri, vel at mærke, hvis I bruger glutenfri havregryn. Kagen smager skønt og er ret hurtig at lave. Den kan sagtens holde sig i køleskabet i flere dage og den bliver faktisk kun bedre af at få lov til at trække lidt.

DADLER, KAFFE OG KANEL

Kagen er toppet med en glasur lavet på blandt andet dadler, kaffe og kakao. Hvis I ikke kan lide kaffe, må I endelig ikke lade jer skræmme for man kan ikke smage kaffen, men kombinationen af kakao og kaffe er virkelig lækker, så I må endelig ikke undlade det. Det skal lige siges, at jeg ikke kan fordrage kaffe, men denne glasur smager fantastisk! Jeg har også en opskrift på kanelkage lavet på kikærter liggende på bloggen. OPSKRIFT Ingredienser Bund 60g mandler 150g havregryn 30g perfect fit 150g dadler 2 dl kærnemælk 2 æg 40g kokosolie 1 tsk. bagepulver 0,5 tsk. natron 3 spsk. kanel   Topping 20g smør, mandelsmør, kokosolie el. lignende 170g dadler 2 spsk. kakaopulver 4 spsk. færdigbrygget kaffe   Fremgangsmåde
  1. I en foodprocessor blandes/blendes havregryn, perfect fit, mandler, natron, kanel og bagepulver sammen.
  2. Dadler, kærnemælk, kokosolie og æg kommes i blenderen og blendes godt igennem.
  3. Kom dejen i en form (24x24 cm) og bag kagen ved 200 grader i 20-22 minutter. Lad efterfølgende kagen køle af på en rist.
  4. Toppingen laves ved at blende 'smør', dadler, afkølet kaffe og kakaopulver. Når kagen er kold, smøres toppingen på og kagen nydes. Velbekomme.