Madplan uge 48

Det er blevet lørdag og vi skal snart til at tage hul på en ny uge, ja vi skal selvfølgelig lige nyde weekenden. Men i anledning af lørdagen, skal I som sædvanlig have næste uges madplan, som denne gang består af en masse skønne retter inspireret fra forskellige verdenshjørner. Der er både fra det engelske-, græske-, danske- og mexikanske køkken. Så jeg håber, I alle kan finde lidt inspiration i nogle af retterne. Madplan uge 48 Mandag: Græske kyllingelår med ris og tzatziki Tirsdag: Shepherds pie Onsdag: Kyllingefrikadeller med avocadomos Torsdag: Stegte nakkekoteletter Fredag: Chili con carne på nakkefilet Lørdag: Kyllingelår med rodfrugter og tranebær Søndag: Æggewraps med kylling Mandag står den på græske kyllingelår med gule ris og tzatziki. Tirsdag kan I købe en stor portion hakket kød, så I kan lave Shepherds Pie og resten af det hakket kød, kan I bruge onsdagen til at lave kyllingefrikadeller med avocadomos. Dertil kan I servere pommes. Torsdag kan I købe en stor nakkefilet, skære et par nakkekoteletter og stege dem sammen med forårsløg og spidskål med en sennepsdressing. Eventuelt kan I servere knuste kartofler eller knuste jordskokker til. Resten af stegen kan I bruge om fredagen til at lave chili con carne. Lørdag står den igen på kyllingelår (så I kan evt. købe en stor portion om mandagen og fryse ned), denne gang med rodfrugter og tranebær. Søndag kan I lave nogle nemme æggewraps med grøntsager og kylling - tilovers fra kyllingelårene.