Madplan uge 44

Madplanen for uge 44 er virkelig lækker og ligger nu klar til jer her på bloggen. Den består af en masse forskellige retter fra forskellige verdensdele, så der skulle gerne være noget for enhver. Madplanen består blandt andet af chili con carne på 2 forskellige måder, æggekage og kålsalat med ricotta og ikke mindst risengrød og klatkager, da der på mandag kun er 1 måned til 1. december. Jeg håber I kan finde lidt inspiration til næste uges aftensmad.

MADPLAN UGE 44

Mandag: Risengrød + klatkager Tirsdag: Æggekage med kylling og grønkål + kålsalat med ricotta Onsdag: Kyllingefileter med mozzarella og tomater Torsdag: Chili con carne Fredag: Hakkebøf med svampe a la creme Lørdag: Ølbraiserede kyllingelår med mos Søndag: Bagt chili con carne På mandag er det 1. november og der er kun 1 måned til 1. december og til jul! Derfor står den selvfølgelig på risengrød til aftensmad og klatkager til dessert. Tirsdag kan I købe en stor portion kyllingefileter og lave æggekage med grønkål og kylling. Dertil kan I servere en kålsalat med ricotta. Onsdag kan I stege de resterende kyllingefileter med mozzarella og tomater og servere resterne af salaten fra om tirsdagen + haydari og knuste jordskokker. Onsdag kan I købe en ekstra portion hakket oksekød (x3), så I blandt andet kan lave en dobbelt portion chili con carne og fryse den anden portion ned. Den sidste del hakket oksekød kan I bruge om fredagen på at lave hakkebøffer, hvortil I kan servere svampe a la creme. Lørdag står den på ølbraiserede kyllingelår med mos. Søndag kan I bruge den del chili con carne, som I frøs ned om torsdagen og lave bagt chili con carne. En super nem ret som ikke kræver ret meget arbejde, når I allerede har lavet chilien.