Den du ved nok

Den du ved nok, guf-kage, drømmechokoladekage - kært barn har mange navne. Denne kage er en af mine absolut yndlingskager, den smager fantastisk og den holder bare hver gang.

CHOKOLADE, KOKOS OG SNASK

Kagen minder en smule om drømmekage, man kan godt kalde den chokoladeversionen af den klassiske drømmekage, den smager bare bedre. Kagen består af den lækreste kokos topping smagt til med lidt godt mørk chokolade og kaffe - det er virkelig den helt perfekte kombination. Lignende opskrifter: Klassisk drømmekage, drømmekage uden tilsat sukker, drømmekage lavet på kikærter, den du ved nok uden tilsat sukker og kold a la den du ved nok kage. OPSKRIFT 16 stk. Ingredienser Bund 150g smør 225g sukker 1 spsk kaffe 125g kærnemælk 2 æg 30g mørk chokolade 105g hvedemel 30g kakaopulver 1 tsk bagepulver Lidt natron   Topping 150g smør 4-5 spsk kaffe 20g kakaopulver 250g flormelis Ca. 100g kokosmel   Fremgangsmåde
  1. Start med at sæt vand over til en lille kop kaffe og lad den afkøle.
  2. Smelt smør ved svag varme i en gryde, kom chokoladen deri og lad det smelte med.
  3. Pisk æg og sukker til en hvid masse og tilføj kærnemælk og kaffe.
  4. Si hvedemel, bagepulver, natron og kakaopulver i massen og rør det sammen. Vend tilsidst det smeltet smør i dejen.
  5. Kom dejen i en form på 25x25 cm og bag kagen ved 180 grader i ca. 25 minutter. Tjek med en kniv om kagen er færdigbagt.
  6. Lav toppingen ved at komme alle ingredienser i en gryde og smelt det hele sammen. Det skal ikke koge, så det hele skal foregå ved middelvarme.
  7. Når kagen er færdigbagt, skal den køle af i 15-20 minutter, inden toppingen smøres på. Lad kagen sætte sig, inden I spiser den. Velbekomme.