Madplan uge 50

Det er blevet lørdag og endnu en uge lakker mod ende. Som sædvanlig skal I have næste uges madplan, som byder på en masse spændende retter. Madplanen består af retter fra både det danske, italienske og mexikanske køkken, så der skulle gerne være noget for enhver smag. Godt nok er vi i december måned, som jo er julemåneden, og derfor skal der være plads til ene masse julemad. Men for ikke at gå helt død i alle julelækkerierne, har jeg sørget for at mine madplaner i december byder på helt normalt mad. Jeg håber, at I kan finde lidt inspiration til næste uges aftensmad. Madplan uge 50 Mandag: Bolognese Tirsdag: Enchilidas med kødsauce Onsdag: Kyllinggryderet med græskar Torsdag: Fyldte kyllingefileter med stegte broccoliris Fredag: Kebabsalat Lørdag: Svinekæber med rodfrugter Søndag: Halv grillkylling med pommes Mandag kan I lave en stor portion bolognese, så I kan spise den med spaghetti om mandagen og bruge resten om tirsdagen til at lave enchiladas. I opskriften bruger jeg ikke kødsauce, men er sikker på det vil smage rigtig godt. Dertil kan I eksempelvis servere denne cremet grønkålssalat eller tomatsalat. Onsdag står den på gryderet med kylling og græskar. Køber I en stor portion kyllingefileter, kan I lave stegte broccoliris og fyldte kyllingefileter med mozzarella og tomat om torsdagen. Fredag kan I lave en virkelig nem og lækker 90'er klassiker nemlig kebabsalat. Lørdag kan I lave braiseret svinekæber med rodfrugter og søndag står den på halv grillkylling med pommes. Søndag er det luciadag og hvorfor så ikke bage luciabrød. Længes I allerede efter julemaden, så kan I selvfølgelig finde en masse opskrifter på julemad på bloggen. Som eksempelvis andesteg, flæskesteg, risengrød, klatkager, rødkålssalat, grønkålssalat, risalamande - derudover ligger der en masse opskrifter på julelækkerier som småkager, konfekt, juledesserter og meget mere.