Madplan uge 12

Det er igen blevet lørdag og I skal som sædvanlig have næste uges madplan. Jeg kan stadig fornemme, at I er ret glade for disse madplaner, da de er utrolig besøgte hver uge og det er jeg virkelig glad for, så jeg fortsætter lidt endnu. Næste uges madplan består af lidt blandet skønne retter fra mange forskellige dele af verdenen som Thailand, Italien, England, Amerika og selvfølgelig Danmark. Madplanen består eksempelvis af Pad Thai, braiserede nakkesteg, spaghetti og mange andre lækre retter.

Madplan uge 12

Mandag: Grøn spaghetti med kødboller Tirsdag: Shepherds pie Onsdag: Pad Thai Torsdag: Spansk bondesalat Fredag: Stegte nakkekoteletter med stegte grøntsager og tzatziki Lørdag: Braiseret nakkefilet med mos Søndag: BBQ 'The American Way' Mandag står den på grøn spaghetti med kødboller, og sørger I for at købe en ekstra portion hakket kød om mandagen, kan I tirsdag bruge resten til at lave Shepherds Pie. Køber I onsdag en del kyllingefileter, kan I lave Pad Thai om onsdagen. Den resterende del af kyllingefileterne kan I bruge torsdag til at lave spansk bondesalat. Fredag kan I købe en stor nakkesteg, hvor I kan skære et par nakkekoteletter, som I kan stege og servere sammen med tzatziki, stegte gulerødder og jordskokker samt ovnbagte kartofler. Den sidste del af nakkestegen kan I braisere med lidt grøntsager og spise med mos om lørdagen. Søndag står den på vaskeægte søndagsmad nemlig bbq 'The American Way' bestående af grillet kartoffelskiver- og kylling samt coleslaw og majskolber.