Kakaotoppe - lækre knasende toppe med en snert af kaffe

Kender I ikke det, at man havde nogle yndlingskager som barn og selvom man ikke spiser dem særlig ofte, så vækker de alligevel nogle minder og følelser i én. Sådan har jeg det med kakaotoppe - jeg elskede dem som barn (ja og som voksen). De er helt specielle og har en særlig konsistens og smag. De er bare forrygende.

BARNDOMMENS MINDER - EN 90'ER KLASSIKER SOM STADIG HOLDER

KAKAOTOPPE! Jep I læste rigtigt 'kakaotoppe' som dem man køber i netto, har jeg lavet en sundere version af, og jeg kan fortælle jer at de smager skønt. De minder virkelig om dem man køber i supermarkedet, I ved de små æsker med 6 stk. i til, hvad?, 12 kroner. De her er bare uden sukker, smør, mel osv. men er i stedet fyldt med lækre råvarer som kroppen har lidt bedre af, men smagen er den samme. Den karakteristiske smag af kakaotoppe kommer af kombinationen af kakaopulver og kaffe, ja og sukker, som knaser når man sætter tænderne i en af toppene. Jeg fik ideen til at prøve at lave en sundere udgave af kakaotoppe, da nogle veninder snakkede om dem for et stykke tid siden. Jeg havde faktisk helt glemt at de eksisterede, men kom hurtigt i tanke om hvor godt de smager, og derfor skulle jeg selvfølgelig eksperimentere lidt i køkkenet. Så hvis I ligesom jeg er vild med kakaotoppe, så skulle I prøve denne opskrift. Lignende toppe/kugler; gulerodskugler, bønneromkugler, snickerskugler, trøfler lavet på dadler, dadelkugler, havregrynskugler, trøfler vendt i hasselnødder og romkugler. OPSKRIFT 12-14 stk. Ingredienser 75g mandler 140g dadler 100g havregryn 3 spsk. kakaopulver 3 spsk. kaffe 2 spsk. multisød 50-70g kokosmel   Fremgangsmåde
  1. Start med at lave en lille kop kaffe og lad den køle af.
  2. Kom mandler og havregryn i en foodprocessor og blend til grov mel.
  3. Kom dadler, multisød, kakao og kaffe i blandingen og lad det hele blendes godt sammen.
  4. Smag massen til og justere mængden af kaffe. Jeg drikker ikke kaffe og er sikke specielt god til at lave det, så jeg er ikke helt sikker på hvor stærk min kaffe blev, men tror den blev helt normal, det lignede i hvert fald ikke jordemorkaffe. Så lav en helt normal kop kaffe og smag til.
  5. Form til kugler og vend dem i kokosmel. Kom kakaotoppene i en beholder og i køleskabet.