Nougat og marcipan konfekt med hasselnødder

// Annonce // EASIS Jeg elsker konfekt og kombinationen med nougat, marcipan og ristet nødder, specielt ristet hasselnødder, er noget lig den bedste kombination. Det er faktisk lidt øv at man kun spiser nougat og marcipan til jul, men måske det er det, som gør det så specielt.

DEN PERFEKTE JULEKONFEKT

Vi plejer altid at lave konfekt den 23 eller 24, så der er helt nylavet konfekt juleaften og til de efterfølgende julefrokoster - man skulle jo nødig blive sulten :) Men nougat og marcipan synes jeg hører julen til, og det smager jo også helt fantastisk. Andre julelækkerier med marcipan: Nougatbidder med cornflakes og marcipan, kokostoppe, marcipan/dadelkugler og marcipansmåkager med syltetøj. OPSKRIFT ca. 20 stk. Ingredienser 150g EASIS marcipan 150g EASIS nougat 90g EASIS mørk chokolade 120g ristet hasselnødder 60g EASIS mørk chokolade   Fremgangsmåde
  1. Start med at riste hasselnødderne ved 150 grader i ca. 20 minutter. Gnid de ristet nødder mod hinanden så skallerne falder af. Lad nødderne køle lidt af.
  2. Rul marcipanen lidt ud så den passer til en brødform på ca. 12x20 cm.
  3. Kom nougat og 90g mørk chokolade i en skål og smelt det sammen over et vandbad. Kom de lidt afkølet hasselnødder i chokolademassen, vend dem godt rundt og hæld det over marcipanen. Stil på køl til chokolademassen er fast.
  4. Smelt de sidste 60g chokolade og hæld over nougatmassen. Stil igen på køl til chokoladen er stivnet. Skær i passende stykker og opbevar i en lukket boks i køleskabet.