Madplan uge 8

Weekenden står for døren og en del mennesker skal til at holde vinterferie. Så måske der er tid til at hygge lidt ekstra med aftensmaden, og måske kan ungerne ligefrem lokkes med i køkkenet. Ugens madplan består af en masse lækre retter, som blandt andet spinatpandekager med fyld, koteletter i fad, spaghetti med krydrede kødboller og en masse andre retter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration til næste uges madplan.

Madplan uge 8

Mandag: Spaghetti med kødboller Tirsdag: Asiatisk oksekød med grøntsager Onsdag: Græske kyllingelår med gule ris og tzatziki Torsdag: Spinatpandekager med rester Fredag: Koteletter i fad Lørdag: Braiserede nakkesteg med mos Søndag: Meatza Mandag kan I købe en stor portion hakket oksekød, så I af den ene halvdel kan lave kødboller i tomatsauce, hvortil I kan servere spaghetti eller squash spaghetti. Den anden del kød kan I bruge om tirsdagen til at lave en helt ny opskrift på bloggen; asiatisk oksekød med grøntsager. Køber I en stor portion hele kyllingelår om onsdagen, kan I lave græske kyllingelår med citron (af hele portionen), hvortil I kan servere gule ris og tzatziki til. Resterne kan I fylde i spinatpandekager om torsdagen - en god måde at få brugt rester på. Fredag står den på koteletter, gerne nakkekoteletter, i fad. Sørger I for at købe en stor nakkesteg, kan I bruge den resterende nakkesteg om lørdagen på braiserede nakkesteg med mos. Søndag står den på meatza.