Madplan uge 42

Efterårsferien står for døren og mange har måske ferie, men alligevel skal I selvfølgelig stadig have næste uges madplan. Den består denne gang af lidt mere børnevenlige retter, hvis nu der er tid og lyst til at tage børnene med i køkkenet. Madplanen består blandt andet af tærte, fiskefrikadeller på hjemmebagt rugbrød med remoulade, græskar gryderet med kylling, samt mange andre skønne nemme hverdagsretter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.

Madplan uge 42

Mandag: Kylling satay Tirsdag: Kylling i græskar Onsdag: Græskarsuppe med toast eller quesadillas Torsdag: Mexicansk- eller pizzatærte Fredag: Fiskefrikadeller med hjemmebagt rugbrød og remoulade Lørdag: Forloren hare Søndag: Kebabsalat Mandag kan I købe en stor portion kyllingefileter, så I af den ene halvdel kan lave chicken satay. Resten af kyllingen man I tirsdag bruge til at lave græskar gryderet med grøntsager og kylling. Onsdag kan I bruge resterne af græskaret fra om tirsdagen til at lave græskarsuppe, hvortil I kan servere toast lavet på blomkålsbunde eller surdejsbrød, eller I kan servere quesadillas til. Torsdag kan I lave en super nem og lækker pizzatærte eller en mexicansk tærte med ost og krydrede oksekød. Fredag står den på fiskefrikadeller med hjemmebagt rugbrød og remoulade. Lørdag står den på en god gammeldags klassiker nemlig forloren hare med ovnbagte kartofler, sovs og lidt grøntsager. Søndag kan I lave kebabsalat med den lækreste dressing.