Madplan uge 18

Så er det igen blev lørdag og I skal som sædvanlig præsenteres for næste uges madplan. Vejret skulle blive ganske godt igen i næste uge, så jeg tænker I et par af dagene måske kan grille. Ugens madplan består blandt andet af laks, grillet skaftkotelet og fyldte kyllingefilet samt lidt forskellige salater, mini calzone samt spinatpandekager. Madplan uge 18 Mandag: Marineret laks med squash nudelsalat Tirsdag: Cordon bleu med ærtemos og fritter Onsdag: Stegt eller grillet skaftkotelet med lun kartoffelsalat og en tomatsalat Torsdag: Spinatpandekager med pulled chicken Fredag: Melonsalat, agurke/squashsalat og et stykke grillet eller stegt fyldt kyllingefilet Lørdag: Paprikagryde med blomkålsris Søndag: Mini calzone med grøntsagsstave Opskriften til mandag kan I finde på bloggen lige her marineret laks med squash nudelsalat. Cordon bleu med ærtemos og fritter, hvor en hjemmelavet remoulade kunne været ret lækkert til eller en peberfrugtpesto eller avocadodip. På onsdag satser vi på godt vejr og en lækker skaftkotelet med denne lune kartoffelsalat med bønner, ærter radiser og frisk dild samt en tomatsalat med saltet mandler og mozzarella, tænker jeg kunne være ganske lækkert til dagens aftensmad. Spinatpandekager fyldt med eksempelvis pulled chicken kan aftensmaden på torsdag bestå af. Fredag satser vi igen på grillvejr og en lækker og nem melonsalat, en simpel agurke/squashsalat samt et stykke fyldt kyllingefilet ville være lækkert. Lørdag aftens står den på denne paprikagryde med blomkålsris, men jeg har også en opskrift på en lækker mos lavet på knoldselleri og kartofler. På søndag tænker jeg, at I kan slå to fluer med et smæk og lave en stor portion mini calzone til aftensmaden. I kan fryse resten ned og så har I til enten aftensmad eller frokost en anden dag eller dage. Bryder I jer ikke om calzone, kan I i stedet lave mini pirogger eller pølsehorn.