Madplan uge 27

Madplanen for uge 27 ligger nu klar til jer her på bloggen. Som sædvanlige får I her næste uges madplan, og I kan glæde jer til en masse skønne og friske retter. Den består blandt andet af spinatvafler med 2 forskellige slags fyld, kyllingeburger med avocadocreme og pommes, pariserbøf med det hele og mange andre nemme hverdagsretter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.

Madplan uge 27

Mandag: Spinat wraps med falafler Tirsdag: Spinatwraps som enchiladas Onsdag: Kyllingelasagne med salat Torsdag: Kyllingeburger med avocadocreme Fredag: Pastasalat med pesto og laks Lørdag: Pariserbøf Søndag: Hakkebøf med svampesauce Laver I en stor portion spinatpandekager, kan I mandag fylde dem med falafler, syltet rødløg, hummus eller tzatziki samt lidt sprøde grøntsager. De sidste pandekager kan I bruge om tirsdagen og lave enchiladas. Onsdag kan I købe en stor portion kyllingefileter, så I af den ene halvdel kan lave kyllingelasagne, hvortil I kan servere en salat og foccacia. Den anden del af kyllingen kan I om torsdagen lave kyllingeburger med hjemmebagte burgerboller, avocadocreme, grøntsager og stegt kylling som I evt. kan panere i panko eller blendet Easis chips. Til burgerne kan I servere fritter. Fredag kan I lave en simpel og frisk pastasalat med kogt pasta, agurk, avocado, cherrytomater og pesto med persille og purløg. Rør det hele godt sammen og top med stegt laks eller varmrøget laks. Lørdag må det gerne være noget nemt, så jeg tænker pariserbøf med pickles, æg, rødbeder, kapers, løg og peberrod. Kom hele herligheden på en stykke ristet grydebrød. Sørger I for at købe ekstra hakket oksekød om lørdagen, kan I bruge den resterende del om søndagen til hakkebøffer, som I kan servere med en svampesauce og brasede kartofler.