Det er igen igen blevet lørdag og som sædvanlig skal I selvfølgelig have næstes uges madplan. Denne gang består madplanen blandet andet af en hurtig pastasalat med rester fra dagen før, fiskefilet ovenpå rugbrød med citron og remoulade, græsk salat bowl og mange andre skønne og nemme retter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration til jeres aftensmad i næste uge. I må have en skøn skøn lørdag og weekend!
Madplan uge 28
Mandag: Rugbrød med fiskefilet og remoulade
Tirsdag: Koldskål med kammerjunker og friske bær
Onsdag: Høns i tarteletter
Torsdag: Pastasalat med pesto og kylling
Fredag: Asiatisk oksekød med
Lørdag: Græsk farsbrød eller frikadeller med tzatziki, græsk salat, hummus, pommes og madbrød
Søndag: Græsk salat bowl af resterne
Mandag kan I købe nogle rødspættefileter, som I kan panerere, stege og servere ovenpå et stykke
hjemmebagt rugbrød og
kalorielet remoulade. Tirsdag påstår min vejrguide at det skulle blive ret varmt (jeg ved det sagtens kan nå at ændre sig), og derfor synes jeg det er passende med
koldskål med
kammerjunker, jeg har også en opskrift på
glutenfri kammerjunker, samt lidt friske bær.
Onsdag kan I købe en stor kylling, som I kan koge og lave
høns i asparges af. Fyldet kan I enten komme i tarteletter, eller I kan servere det til kogte kartofler, gulerødder og broccoli. Sørger I for at gemme lidt af kyllingen, kan I komme den i en pastasalat om torsdagen sammen med
pesto, soltørret tomater, små mozzarella kugler og måske lidt friske grøntsager som cherrytomater, peberfrugt, asparges og/eller agurk.
Fredag står den på
asiatisk oksekød med bok choy, forårsløg, peberfrugter og lidt blandet saucer og krydderier - en fantastisk smagfuld og nem hverdagsret. Sørger I for at købe en stor portion hakket kød, kan I om lørdagen enten lave
græske frikadeller,
spicy frikadeller eller
græsk farsbrød, hvortil I kan servere
græsk salat,
hummus,
tzatziki,
pommes eller
pommes med feta samt
madbrød. Resterne kan I spise om søndagen og lave en slags græsk salat bowl.