Madplan uge 15

Weekenden står for døren og som sædvanlig skal I selvfølgelig have næste uges madplan. Denne gang består planen blandt andet af spaghetti med kødboller i tomatsauce, rørt tatar med estragonmayonnaise, syltet rødløg og et godt stykke brød, risret med torsk, ris og karry og mange andre skønne retter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration til næste uges aftensmad.

Madplan uge 15

Mandag: Kødboller i tomatsauce Tirsdag: Wraps med græske frikadeller og tzatziki Onsdag: Spansk tortilla med kylling og chorizo Torsdag: Skaftkotelet med stegte forårsløg og kål samt rødvinssauce Fredag: Tatar med flute og sprød salat Lørdag: Mørksej svøbt i serranoskinke med mos og asparges Søndag: Risret med mørksej og karry Mandag kan I købe en stor portion hakket kylling eller kalv og flæsk. Af den ene del kan I lave kødboller, som I kan komme i en tomatsauce og servere med spaghetti. Den anden del kan I på tirsdag lave græske frikadeller af, som I kan komme i wraps med tzatziki eller hummus og lidt grøntsager. Onsdag står den på spansk tortilla med kartofler, kylling og chorizo. Torsdag kan I købe nogle gode solide skaftkoteletter, hvortil I kan servere stegt kål og forårsløg samt en nem rødvinssauce. Fredag kan I lave rørt tatar med estragonmayonnaise. Dertil kan I servere en sprød salat med æble og måske et godt stykke ciabattaflute. Lørdag kan I købe en stor portion mørksej, den ene del kan I svøbe i serranoskinke og dertil servere en cremet mos med ærter. Af den anden del kan I søndag lave en skøn og nem risret med karry og grøntsager.