Madplan uge 9

Det er blevet fredag, weekenden står for døren, og I skal som sædvanlig have madplanen for den kommende uge. I uge 9 består madplanen blandt andet af krydrede kyllinge lollipops med ranch dressing, en gammeldags dansk burger - nemlig bøfsandwich, fyldte kyllingefileter med en blomkålssalat ala kartoffelsalat og mange andre skønne hverdagsretter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.

Madplan uge 9

Mandag: Lollipop kylling med ranch dressing og ovnbagte rodfrugter Tirsdag: Forloren hare med flødekartofler Onsdag: Butter Chicken med mangosalat og naanbrød Torsdag: Fyldte kyllingefileter med blomkålssalat Fredag: Bøfsandwich Lørdag: Små retter Søndag: Big Mac Pizza Mandag kan I købe nogle kyllingelår og ordne dem, så de bliver til lollipops. Dertil kan I servere ovnbagte rodfrugter med ranch dressing. Tirsdag kan I lave forloren hare med flødekartofler og en sprød salat. Onsdag står den på butter chicken med ovnbagte naanbrød og en frisk mangosalat. Torsdag kan I fylde kyllingefileter med tomat og mozzarella, hvortil I kan servere en blomkålssalat, som minder om den klassiske kartoffelsalat, kartoflerne er bare byttet ud med blomkål. Fredag står den på bøfsandwich med hjemmelavet burgerboller, remoulade, sennep, ketchup og agurkesalat. Lørdag kunne det være lækkert med en masse små retter, som eksempelvis carpaccio med parmesanmayo, agurkestave med ricottadip, stegte grønne asparges med serranoskinke og parmesan, rørt tatar med estragonmayo, fyldte svampe, fetapommes med fetadip, avocado/kyllingesalat i salatwraps og/eller fyldte squashruller med feta. Søndag kan I lave Big Mac pizza med pommes.