Hverdagene lakker mod enden og weekenden står for døren. I næste uge går vi ind i påskeugen, hvilket betyder at mange har fri enten hele ugen eller i slutningen af ugen - selvfølgelig ikke alle, men mange af os. Derfor har jeg prøvet at gøre madplanen lidt børnevenlig og påskeinspireret. Jeg tænker man nok skal til en enkelt eller 2 påskefrokoster, så 2 af dagene består madplanen af påskefrokost ideer. I kan jo altid rykke rundt på dagene, hvis I skal til påskefrokost langfredag i stedet for skærtorsdag.
Madplanen består blandt andet af en masse påskefrokost ideer, pizza, mørbradgryde, kyllingeburger med paneret kylling og karrydressing, rødt kød og mange andre retter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.
Madplan uge 14
Mandag: Skyr- eller koldhævede pizza med ost og skinke
Tirsdag: Kyllingeburger
Onsdag: Tikka Chicken Masala
Torsdag: Påskefrokost
Fredag: Culottesteg med knuste kartofler og bearnaisecreme
Lørdag: Mørbradgryde med mos eller ris
Søndag: Påskefrokost
Det kunne være lækkert at starte mandagen ud med at lave pizza. I kan eksempelvis bruge min opskrift på
skyrbund,
koldhævet bund,
blomkålsbund,
tortilla eller
sød kartoffel. Pizzaen kan I toppe med lidt revet ost og enten revet skinke eller en god parmaskinke og stykker af frisk mozzarella. Eller I kan lave en
kartoffelpizza.
Tirsdag kan I købe en stor portion kyllingefileter. Den ene halvdel kan I
panere og komme i
burgerboller sammen med salat, agurk, tomater og en
karrydressing. Den anden del kylling kan I om onsdagen lave
Tikka Chicken Masala af.
Torsdag står den på påskefrokost og her kan I eksempelvis lave:
høns i tarteletter,
spinatrulle med laks,
rørt tatar,
tunmousse,
røget makrelsalat, hønsesalat - både
kalorielet og
kalorierig -,
laksesalat,
skinkesalat,
almindelige frikadeller eller
fiskefrikadeller,
roastbeef. Et godt stykke
hjemmebagt rugbrød kunne være ret lækkert samt et
ciabattaflute eller
grydebrød. Til dessert kan I lave en
gulerodskage,
gulerodskage på kikærter,
banankage med karamelliseret bananer og chokoladecreme,
mazarinkage med mascarponecreme eller
førnævnte bare med citron i både kagen og toppingen,
påskesnitter,
påskeæg med krokant,
marcipankage med hvid chokolademousse og reder med æg eller
marcipankage med støbt hvid chokolademousse.
Fredag kan I lave en steg som culottesteg eller
oksefilet, hvortil I kan servere
knuste kartofler,
tomatsalat med feta og
bearnaisecreme. Lørdag står den på mørbradgryde - enten den
kalorielette eller
kalorierige - her kan I servere ris eller
rodfrugtmos til. Søndag står den igen på påskefrokost, og I kan nuppe nogle opskrifter fra om torsdagen. God påske!