Chiagrød med vanilje - toppet med pære og karamel

Hindbærsnitter – sundere kager uden gluten og tilsat sukker

Hjemmelavet hindbærsnitter! En fantastisk spise, som samtidig er utrolig nem at bikse sammen. Enten kan man vælge at lave sin egen hindbærmarmelade, eller man kan købe det på glas, så er det endnu nemmere. En hindbærsnitte består i alt sin enkelthed af to sprøde bunde med et god lag marmelade imellem – toppet med glasur. Dejlig nemt og enkelt og så smager det forrygende.

HJEMMELAVET HINDBÆRSNITTER – UDEN GLUTEN OG UDEN TILSAT SUKKER

Hindbærsnitter smager bare skønt. Jeg er specielt vild med den syrlige og friske hindbær ‘marmelade’ som kommes imellem de to kagedeje. Det smager skønt og er lidt mere frisk end mange af mine andre kager, som ofte er meget søde.

Disse hindbærsnitter minder utrolig meget om ‘rigtige’ hindbærsnitter, som er der hverken tilsat sukker, smør eller hvedemel – de er altså glutenfri (hvis man bruger glutenfri havregryn). Jeg synes at disse hindbærsnitter smager meget som originalerne, selvfølgelig er der en forskel, men alligevel minder de en del om rigtige hindbærsnitter.

OPSKRIFT 9 stk.

Ingredienser

Bunde

75g havregryn

40g mandelmel

40 kokosfibermel (kan bruge havregryn eller mandelmel i stedet)

1 æg

1 spsk. kokosolie

15g perfect fit

20g fiber sirup

0,5 tsk. bagepulver

1 spsk. vaniljepaste eller 0,5 vaniljestang

 

Hindbærmasse

100g frosne hindbær

1 spsk. multisød

1 halv vaniljestang eller lidt vaniljepulver

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave hindbærmassen, ved mindre I burer en købe marmelade. Skrab vaniljekornene ud og kom det i en gryde med multisød og de frosne bær.
  2. Lad massen småsimre i små 10 minutter, og lad den efterfølgende køle helt af. Når den er blevet kold, kan I lige smage den til med et par dråber flydende sødemiddel.
  3. Mens hindbærmarmeladen køler af, kan I lave bundene ved at komme havregryn, kokosfibermel og mandelmel (eller hele mandler) i en foodprocessor og blende det til mel.
  4. Tilføj æg, kokosolie, perfect fit, fiber sirup, vanilje og bagepulver og blend det hele godt sammen.
  5. Del dejen i 2 og rul dem lige store. Kom dem på et stykke bagepapir og bag bundene ved 180 grader i ca. 10 minutter. Men hold øje, så de ikke bliver for brune.
  6. Kom bundene på en rist og lad dem køle helt af.
  7. Smør den afkølet hindbærmasse på den ene bund og placer den anden ovenpå. Pynt med glasur og frysetørret hindbær eller krymmel. Skær i mindre stykker og server.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chiagrød med vanilje - toppet med pære og karamel