Madplan uge 13

Chili med creme fraiche og cheddar

En varm og næringsrig ret, som smager helt forrygende og som ikke kræver meget arbejde, da retten bare skal stå og simre det meste af tiden. Den skal minimum simre 1 time, men længere tid gør absolut ikke noget.

KRYDREDE VINTERRET

Chili består af hakket oksekød, lidt blandet grøntsager (det er der i hvert fald i min version), hakket tomater og en masse krydderier og smagsgivere. Noget af det vigtigste i en god gang chili er krydderierne, så vær endelig ikke nærige med spidskommen, paprika, chili og oreganoen.

Jeg spiser ofte retten med ris samt creme fraiche og frisk revet cheddar. Brød, nachos eller paprika chips fra EASIS fungerer også upåklagelig godt til retten. Selvom retten hedder chili, så er den ikke stærk, der er bare godt med smag i. Men ønsker I den stærk, så er det bare at tilføje lidt frisk chili eller mere chilipulver.

OPSKRIFT 3 port.

Ingredienser

400g hakket oksekød

1 stort løg

1 peberfrugt

3 fed hvidløg

1 spsk tomatpure

1 dåse bønner

2 dåser hakket tomater

0,5-1 tsk chilipulver

1 tsk tørret oregano

1 tsk spidskommen

1 spsk paprika

 

Fremgangsmåde

  1. Find en stor gryde frem og brun kød af ved høj varme. Tilføj derefter hakket løg og hvidløg og lad det stege med ved middel varme i et par minutter. Hak peberfrugter i tern og kom dem i gryden.
  2. Tilføj derefter chilipulver, oregano, paprika, spidskommen samt salt og peber.
  3. Derefter kommer I tomatpure i gryden og lader det stege alene et lille minuts tid. Rør det derefter rund med resten af indholdet i gryden og tilføj hakket tomater og evt. lidt vand.
  4. Lad retten simre minimum 1 time, men gerne længere. Rør i gryden indimellem.
  5. 30 min inden I skal spise, kommer I de drænet bønner i gryden.
  6. Kog ris efter anvisning og server sammen med den varme chili, friskrevet cheddar, limeskiver, creme fraiche og evt. et sprødt element.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 13