Madplan uge 11

Bananpandekager med hakket chokolade – samt smør og sirup

Bananpandekager fyldt med hakket chokolade. Jeg elsker pandekager og bananpandekager er absolut ingen undtagelse. Fylder man dem med lidt chokolade, så bliver det næsten ikke bedre.

CHOKOLADE OG BANAN

En super nem og lækker opskrift får I her. Skønne luftige pandekager, som kan nydes både til morgenmad, til dessert eller som en lille eftermiddagssnack. Derudover er det utrolig nemt at lave disse pandekager, da I bare skal bruge en skål og en gaffel, og så kan I mikse ingredienserne godt sammen. De steges på en pande i lidt olie eller smør og så kan de nydes med lidt smør og sirup. I kan også spise dem med skyr og frugt eller med is.

Lignende opskrifter: Amerikanske pandekager med mascarpone, kanelsnegle pandekager, ricotta pandekager med citron og vanilje, kakaopandekager og kikærtepandekager med blåbær.

OPSKRIFT 5-6 stk.

Ingredienser

1 banan

1 æg

1,5 dl kærnemælk

150g hvedemel

95g havregryn

2 spsk multisød eller sukker

0,5 tsk. bagepulver

0,5 tsk.natron

1 tsk vanilje

Knivspids salt

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at mase bananen med en gaffel. Tilføj æg og kærnemælk og rør sammen.
  2. Kom derefter hvedemel, havregryn, sukker, bagepulver, natron, vanilje og lidt salt i dejen og sørg for at røre det hele rigtig godt sammen.
  3. Find en pande frem, kom lidt fedtstof på og tilføj 2 spsk dej til hver pandekage. Steg dem i omkring 1 minut på hver side.
  4. Bliv ved til I ikke har mere dej. Top med smør og sirup og nyd!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 11