Kuller med ærter og kartoffelmos

Madplan uge 17

Weekenden nærmer sig og I skal som sædvanlig have næste uges madplan. Denne gang består den blandt andet af bløde tacos fyldt med krydrede fisk, grøntsager, mango og korianderdressing, hakkebøffer med parmesan kartofler og ricottacreme, lasagne, pitabrød med falafler og hummus og mange andre skønne hverdagsretter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.

Madplan uge 17

Mandag: Pitabrød med hummus, kål og falafler

Tirsdag: Panang

Onsdag: Spanskinspireret kyllingeret med chorizo

Torsdag: Kuller med mos og ærter

Fredag: Tacos med kuller, korianderdip, mango og grøntsager

Lørdag: Hakkebøffer med parmesan kartofler og ricottacreme med agurker

Søndag: Lasagne

Mandag står den på hjemmebagt pitabrød, hummus, kål, grøntsager og ærtefalafler. Tirsdag kan I lave panang med kylling, grøntsager, limeblade og kokosmælk. Onsdag kan I købe nogle lækre kyllingelår, som I kan lave denne spanskinspireret kyllingeret med chorizo.

Køber I torsdag en stor portion kuller, kan I stege den ene halvdel, hvortil I kan servere grøntsagsmos og ærter. Den anden del kan I fredag stege med lidt blandet krydderier, som I kan fylde i tacos med friske grøntsager, mango og en skøn korianderdressing.

Lørdag står den på hakkebøffer, hvortil I kan servere parmesan kartofler samt ricottacreme med agurker. Køber I en stor portion hakket oksekød lørdag, kan I søndag lave lasagne.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kuller med ærter og kartoffelmos