Madplan uge 52

Julehavregrød med figenmasse

Juleaften er ovre og nu er det tid til julefrokosterne de næste par dage. Selvom den kommer til at stå på en masse julemad, så er det altid en god ide at starte dagen med en god gang morgenmad.

JULEMORGENMAD

Denne skønne julegrød er smagt til med kanel og kardemomme og smager helt forrygende med den søde figenmasse ovenpå. I kan også toppe grøden med mascarponecreme, skyr eller lidt iskold mælk eller fløde. Jeg elsker morgenmad, og helst den søde af slagsen, og morgenmad som grød, pandekager, boller og vafler hører til mine yndlings. Derfor er det jo oplagt at starte juledagene med den lækreste julegrød.

Opskrifter på julemorgenmad: Julegrød med mascarponecreme, julevafler med kakaocreme, julepandekager med appelsincreme, klatkager med revet æble, gammeldags æbleskiver med kanelsukker, klatkager, klatkage julevafler og kirsebær chiagrød.

OPSKRIFT 2 port.

Ingredienser

Grød

50g finvalsede havregryn

50g grovvalsede havregryn

3 dl mælk

2 dl vand

0,5 tsk salt

1 spsk kanel

0,5 tsk kardemomme

1 tsk vaniljesukker

 

Figenmasse

80g tørret figner

1,5-2 dl vand

1 spsk kanel

2 spsk Easis gold eller brun farin

Lidt vaniljesukker

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at gå i gang med figenmassen. Skær fignerne i mindre stykker og kom dem i en kasserolle med vand, kanel, gold og lidt vanilje. Lad massen simre i ca. 20 minutter til fignerne er kogte en del ud.
  2. Lav nu grøden ved at komme havregryn, vand, mælk, salt, kanel, kardemomme og vanilje i en gryde. Lad grøden simre i ca. 5 minutter.
  3. Fordel grøden i 2 skåle og top med den lune figenmasse. I kan eventuelt også komme lidt skyr eller mascarponecreme ovenpå. Nyd!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 52