Poppede ris med peanutbutter, peanuts og chokolade

Madplan uge 52

Så er der efterhånden ikke mange dage til juleaften og de efterfølgende juledage. Selvom mange af os allerede ved, hvad vi skal lave og spise de næste par dage, og måske ikke har næste uges madplan i tankerne, så får I alligevel madplanen for årets sidste uge. På søndag er det nytårsaften, så derfor får I lidt blandet ideer til menuen. Derudover består madplanen blandt andet af stegte nudler med tigerrejer, spaghetti bolognese, burger og flere andre nemme hverdagsretter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.

Madplan uge 52

Mandag: Julefrokost

Tirsdag: Julefrokost

Onsdag: Stegte nudler

Torsdag: Pizzatærte med sprød salat

Fredag: Spaghetti bolognese

Lørdag: Kyllingeburger med karrydressing og paneret kylling

Søndag: Nytår

Mandag og tirsdag er det henholdsvis 1. og 2. juledag og mange af os skal muligvis til julefrokost og her kan menuen eksempelvis stå på hønsesalat, skinkesalat, roastbeef, frikadeller, mørbradbøffer med svampe og løg og/eller høns i tarteletter. Har I tid og lyst, kan I bage jeres eget rugbrød. Som dessert kan I eksempelvis bage en krydderkage med cream cheese, mazarinkage med kokostopping, julekage med marcipan, appelsin og chokolade, cookiebund med karamel + 2 slags chokolade ganache, frugtsalat med vaniljecreme eller en marcipanbund med nougatmousse.

Onsdag synes jeg dagens aftensmad ikke skal bestå af svinekød, da mange af os får en del svinekød i juledagene. Derfor står den på stegte squash nudler med grøntsager og store tigerrejer. Torsdag kan I købe en stor portion hakket oksekød, hvor I af den ene del kan lave pizzatærte, og af den anden del kan I fredag lave spaghetti bolognese. Torsdag kan I lave en stor portion sprød salat med avocado, rødkål, æble mm. som I kan servere både torsdag og fredag.

Lørdag står den på kyllingeburger med karrydressing, hjemmebagte burgerboller og paneret kylling.

Søndag er det nytår og I har sikkert allerede planlagt dagens menu, men ellers får I her et par ideer til nytårsmenuen. Til forret kan I lave carpaccio med parmesanmayonnaise, lakserilette, rørt tatar med estragonmayo, kammuslinger med blomkålspure, pankopaneret kyllingestykker med chilimayo eller perlebygsotto med mørksej.

Til hovedret kan I eksempelvis lave en stor oksefilet i sous vide, hvortil I kan servere pommes frittes, pommes Anna, knuste kartofler eller hasselback kartofler. En god salat som tomatsalat med burrata, kålsalat med saltet mandler og ranch dressing, sprød salat med avocado, æble og parmesandressing, tabouleh salat eller cremet broccolisalat. Bearnaisecreme er også lækkert at servere til. Dertil kan I også lave foccaciabrød eller ciabattaflute.

En dessert hører sig jo også til, og her kan I eksempelvis lave brownie, hvortil I kan servere vaniljeis eller I kan toppe den med chokolademousse. Ellers kan I lave blondie med hvid chokolademousse, toffifeetærte, brownie med bærmousse, brownie med chokolademousse, marcipankage med chokolademousse, pavlova med konditorcreme, peanut/karamel bidder med sprød bund, banoffee pie, chokoladetærte med karamel og ganache eller marcipankage med karamel, krokant og mousse.

Jeg håber I alle får en dejlig jul og et godt nytår!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Poppede ris med peanutbutter, peanuts og chokolade