Madplan uge 31

Tabouleh salat

Her får I opskriften på en yderst nem og lækker salat. Den består af få og meget gængse råvarer, som sammen smager helt forrygende. Samtidig tager salaten ikke lang tid at lave, og den kan holde sig frisk og lækker i køleskabet i flere dage.

SALAT FRA LIBANON

Denne salat er fyldt med en masse smag, men det er specielt den friske persille og citronsaft, som er med til at give den smag og et friskt pust – så I må endelig ikke være nærrige med den del. Salaten kan serveres til eksempelvis kyllingelår og tzatziki sammen med en godt stykke brød, men den kan også sagtens spises med falafler eller frikadeller. Det er kun fantasien som sætter grænser, så det er bare at få den lavet.

OPSKRIFT 4 port.

Ingredienser

1,5 dl couscous

1 rødløg

10-12 cherrytomater

1/2 agurk

3 spsk. frisk persille

Citronsaft og salt

1 tsk. olie

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at koge couscous efter anvisning, skyl det under koldt vand og lad det køle ned.
  2. Skær rødløg i helt små tern, fintsnit persille, skær agurk og tomater i mindre tern og kom det hele i en skål sammen med den afkølet couscous.
  3. Kom citronsaft, olie og salt i skålen, rør det godt sammen og smag til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 31