Havregryns påskebidder

Madplan uge 13

Weekenden står for døren og I skal som sædvanlig have næste uges madplan. I uge 13 er det også påske, så mange har et par fridage eller måske nogen ligefrem har fri hele næste uge. I forbindelse med påsken, får I selvfølgelig et par forslag til påskeretter og ikke mindst desserter til påskebordet. Derudover består madplanen blandt andet af kebab med madbrød og en masse tilbehør, blomkålsrisotto, tærte med kylling og mange andre skønne opskrifter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.

Madplan uge 13

Mandag: Big Mac Tacos

Tirsdag: Blomkålsrisotto

Onsdag: Blomkålstærte med kylling og asparges

Torsdag: Påskefrokost

Fredag: Kebab med madbrød, grøntsager og dressing

Lørdag: Braiserede nakkefilet

Søndag: Kylling burger med karrydressing

Mandag står den på enten Big Mac Tacos eller Græske Tacos. Tirsdag kan I købe 2 store blomkålshoveder og en god portion kyllingefileter, så I af halvdelen kan lave blomkålsrisotto. Onsdag kan I bruge den anden del til at lave blomkålstærte med kylling og friske grønne asparges.

På torsdag er det skærtorsdag og mange skal i den forbindelse sikkert enten afholde eller til påskefrokoster, så her kommer lidt blandet ideer til retter, som I kan tilføje til påskebordet; Frikadeller, fiskefrikadeller, roastbeef i sous vide med remoulade, spinatrulle med laks, laksesalat, æggesalat, røget makrelsalat, hønsesalat, tunsalat, skinkesalat, mørbradbøffer med svampe og bløde løg og tatar med estragonmayo. Hjemmebagt rugbrød, knækbrød og surdejsbrød er også lækkert til frokostbordet.

En dessert er altid en god ide og her kan I eksempelvis lave: hjemmelavet påskeæg med krokant, påskesnitter, havregryns påskesnitter, chokolademousse, banankage med karamelliseret bananer og chokoladecreme, drømmekage, almindelig gulerodskage eller gulerodskage med kikærter, mazarinkage med hvid chokolademousse, citronkage på kikærter med birkes og hvid chokolade, banankage på kikærter med karamelmousse, pavlova med konditorcreme og friske bær, blondie med ristet mandler, brownie med Dulce De Leche eller frugtsalat med enten mascarponecreme eller en konditorcreme.

Fredag kan I lave kebab med både friske og tilberedte grøntsager og persilledressing, hvor I eksempelvis kan bytte kylling ud med lam, dertil kan I servere madbrød. Lørdag står den på braiserede nakkefilet med rodfrugtmos. Søndag kan I lave kyllingeburger med pankopaneret kyllingefileter, salat, syltet rødløg, tomat, agurk og karrydressing

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Havregryns påskebidder