Madplan uge 9

Overskydende hud!

Et emne som ofte er oppe at vende på de sociale medier, er diskussionen omkring udtrykket ‘overskydende hud’. Der er vist ingen tvivl om at udtrykket ofte bliver brugt helt forkert, eksempelvis når en kvinde har lidt synligt hud, som ikke ligefrem sidder klistret ind til skelettet, så er der altså ikke tale om overskydende hud! Jeg vil dog tillade mig at bruge udtrykket omkring mig selv og min krop, for jeg har decideret overskydende hud ALLE VEGNE! Her kan man altså tale om overskydende hud som vil noget.

Jeg har fra starten af mit vægttab været fuldt ud bevidst om, at jeg på et tidspunkt skulle igennem flere operationer, for at få fjernet overskydende hud, det har hele vejen været en realitet, så det kommer nu ikke bag på mig. Men det skal så lige siges, at jeg måske ikke havde overvejet, at jeg skulle ‘leve’ med en aller h……. masse hud, for det skulle jo fjernes når tiden var. Men nu forholder det sig sådan, at jeg ikke ligefrem er færdig med mit vægttab endnu, men jeg har allerede en del løs hud, og det er altså virkelig irriterende. Dette havde jeg vist ikke lige med i min beregning 🙂 Jeg kommer nok til at leve med alt den hud en del år, før den på et tidspunkt kan blive fjernet.

Jeg er selvfølgelig godt klar over, at alt den hud jo kun er kommet, fordi jeg har tabt mig og det er jo super godt, men alligevel irriterer det mig en smule. Specielt når det begynder at genere mig i dagligdagen og specielt mht. min træning, der er det lidt en udfordring indimellem.

Ej hvis jeg skal være ærlig, så generer det mig egentlig ikke så meget i min hverdag. Jeg har efterhånden vænnet mig til det, og jeg ved, hvordan jeg skal klæde mig for at den overskydende hud ikke ses og ikke er til alt for stor irritation. Det er faktisk mest når jeg skal købe tøj, at jeg virkelig mærker at min hud, specielt på armene, er i vejen. Det er altid armene jeg har problemer med at få ind i trøjerne, ofte ender mine skjorter med at sidde meget løst på maven, hvis mine arme skal kunne være der.

Men der hvor huden spiller den største og mest irriterende rolle, er helt klart når jeg skal træne! Før det første bliver jeg nødt til at have en hel del tøj på, når jeg træner. Helt specifikt har jeg 6 stykker tøj på hver gang jeg træner, og det synes jeg egentlig er ret meget. Det er jo varmt nok i forvejen når man træner, og alt det tøj gør det ikke ligefrem bedre 🙂 Jeg har en almindelig BH, en storts BH, en tætsidden træningstop, en løs halv langærmet trøje, et par tights og et par løse bukser på. Ja også har jeg jo også sokker på – så 8 stykker tøj! Puha kan godt forstå jeg indimellem har det lidt varmt 😉

Men det er desværre en nødvendighed med alt det tøj, for ellers gør det virkelig ondt når jeg træner og selv med alt det tøj, har jeg stadig problemer. Det er specielt når jeg er på hold og vi skal lave skihop, sprællemand eller skal hoppe på begge ben, så gør det virkelig ondt. Jeg ved ikke helt hvorfor det gør ondt lige med disse øvelser, men det gør mest ondt når jeg løfter begge ben samtidig, hvorfor ved jeg egentlig ikke, men det gør det.

Så selvom jeg prøver at gardere mig, kan jeg vist ikke undgå at blive generet af min hud, når jeg træner. Men altså jeg overlever da, for ekstra hud er da trods alt bedre end ekstra fedt 🙂 Nu må jeg bare kæmpe videre og se frem til de dage, hvor jeg kan komme til bunds i alt min overskydende hud.

Ps. Nu skal man jo altid prøve at se det morsomme eller om ikke andet, så det positive i irriterende situationer, så det prøver jeg også på med min hud. Det er dog ikke altid så let at finde, men indimellem er der situationer hvor selvironi altså bare gør godt, og det tror jeg er vigtig at have in mente, ellers bliver det sgu alt for surt. Eksempelvis når andre mennesker siger, at de føler sig helt oppustet efter for meget mad og at de føler deres hud er ved at sprænge, så er man altså rimelig sikret med overskyndende hud, der er masser af tage af og der skal vist uanede mængder mad til før min hud sprænger 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 9