Spidskålssalat med rygeost

Hjemmelavet müslibar med kerner og tørret bær

Hjemmelavet müslibar er en helt ny ting for mig, det er ikke noget jeg tidligere har lavet, jeg har da spist det indimellem, men det har kun været de færdiglavet, så derfor var det da på sin plads selv at forsøge at lave nogle barer. Jeg må sige at det for det første er rigtig lækkert, men endnu bedre så er det virkelig en luksus at have liggende på køl. Så har jeg lige til en hurtigt snack ved eftermiddagstid, når energiniveauet begynder at dale. Derudover fungerer de utrolig godt, eller det gør de i hvert fald for mig, som en hurtig gang morgenmad før min morgentræning, når jeg bare skal have noget nemt og lækkert, som giver mig god energi til at kunne præstere.

Man kan fylde sine müslibar med mange forskellige ting. Hovedsageligt er de lavet på gryn, kerner og nødder også kan man jo krydre dem, som man ønsker. I disse müslibarer har jeg udover det ovennævnte tilføjet en god håndfuld rosiner samt dadler, hvilket var rigtig lækkert. Tror jeg snart skal lave mig en portion til at have liggende i køleskabet.

OPSKRIFT 6 stk.

Ingredienser

2 bananer

8 dadler

1 tsk. honning

Ca. 130-150g havregryn

50g blandet frø og kerner (Jeg brugte solsikkekerner, hørfrø og sesamfrø)

30g mandler

35g rosiner

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at mose bananerne i en stor skål.
  2. Hak mandlerne groft, skær dadlerne ud i rosin-lignende størrelse og kom begge dele i skålen med de moste bananer. Tilføj efterfølgende havregryn, de blandet kerner, honning og rosiner.
  3. Sørg for at blande det hele godt sammen. Hvis I synes massen er for ‘blød’ så tilføj lidt mere havregryn, den skal være som fast havregrød.
  4. Kom massen i en form. Jeg brugt en aflang rektangel på ca. 10×18 centimeter. Kom formen i en 180 grader forvarm ovn i 25 minutter.
  5. Lad den køle helt af og skær ud i passende størrelse. Jeg skar mine ret store ud, så fik omkring 6 stk., men de kan sagtens halveres.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spidskålssalat med rygeost